Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien samt et barn. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagerne er etniske arabere, sunni-muslimer af trosretning og statsløse palæstinensere fra Dama-skus, Syrien. Klagerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organi-sationer eller i øvrigt været politisk aktive. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at de [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 7, stk. 3. Klagerne har [i foråret] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med på-stand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært, stk. § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at de med den midlertidige beskyttelsesstatus først kan få familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter det første år. Flygt-ningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at kla-gerne opfylder betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 3. Derimod finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien på grund af deres indi-viduelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændinge-lovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [den mandlige klager] har oplyst, at han ikke selv har haft nogen konflikter af nogen art i Syrien, og at han i øvrigt ikke har kendskab til, at [det medfølgende mindreårige barn] har haft selvstændige konflikter. Næv-net finder i øvrigt ikke, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere fra Yarmouk-lejren, kan føre til, at klagerne er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. [Klagerne] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2015/13
