Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Algeriet. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunnimuslim født i […] i Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun som statsløs palæstinenser i Algeriet blev udsat for diskrimination og chikane på baggrund af sin etnicitet. Herudover har hun henvist til, at hun blev udsat for religiøs chikane. Endelig har hun til samtalen med Dansk Flygtningehjælp den […] oplyst, at hun frygter, at hun ikke vil kunne indrejse og opholde sig lovligt i Algeriet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun som statsløs palæstinenser i Algeriet har meget svært ved at få et arbejde, og at mange statsløse palæstinensere er arbejdsløse i Algeriet. Hun har endvidere henvist til, at ukendte personer generede hende og spurgte, hvad hun lavede i Algeriet. Ansøgeren er endvidere blevet bestjålet af to ukendte maskerede mænd, ligesom hun et par gange er blevet generet og udskældt af ukendt personer, fordi hun ikke bar tørklæde. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af sagen, at ansøgeren er født [i] 1996 i […] i Algeriet. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun har uddannet sig i Algeriet, og at hun har opholdt sig i landet frem til sin udrejse. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens vurdering til grund, at ansøgeren, der er født og opvokset i Algeriet, efter nævnets faste praksis asylretligt skal vurderes i forhold til Algeriet. Den omstændighed, at ansøgerens forældre er født i Libanon, hvorfra de i 1982 flygtede til Algeriet, hvor ansøgeren som nævnt ovenfor har boet hele sit liv frem til sin udrejse i […] 2014, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren skal anses som statsløs palæstinenser fra Libanon og dermed omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Heller ikke den omstændighed, at den palæstinensiske selvstyremyndighed i Ramallah i 2010 har udstedt et palæstinensisk rejsedokument til ansøgeren, kan føre til, at ansøgeren asylretligt ikke skal vurderes i forhold til Algeriet. Uanset om ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv lægges til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er berettiget til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har konflikter med myndighederne, privatpersoner eller familiemedlemmer i Algeriet. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgerens moder, storesøster og storebror efter det oplyste opholder sig problemfrit i Algeriet. Ansøgerens forklaring om, at hendes to søskende som færdiguddannede ikke har kunnet finde et arbejde i Algeriet, og at hendes familie forsørges af hendes faders pension og hendes morbrødres økonomiske hjælp, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet der er tale om socio-økonomiske forhold, der falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder rapporten ”Switzerland: State Secretariat for Migration (SEM), The Development in Algeria in the Shade of the Arabic Spring, and its Consequences on Migration” udgivet den 20. januar 2012 af Sekretariatet for Migration i Schweiz, side 22, at palæstinensere har den samme adgang som algeriere til at finde et arbejde. Flygtningenævnet bemærker herunder, at ansøgeren har forklaret, at hendes fader har haft et arbejde i Algeriet. Ansøgeren har endvidere forklaret, at det som statsløs palæstinenser er muligt at finde arbejde i private virksomheder, men at det er svært at finde arbejde inden for det offentlige. For så vidt angår ansøgerens muligheder for at indrejse og opholde sig lovligt i Algeriet, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder af den ovenfor nævnte rapport, side 22, at alle palæstinensere bliver registreret i Algeriet, og at børn, der er født i Algeriet, bliver registreret ved de algeriske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af sagen, at ansøgeren var blevet optaget på universitetet i Algeriet, da hun flygtede ud af landet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ikke vil kunne indrejse og opholde sig lovligt i Algeriet. Det af ansøgeren anførte om, at ukendte personer generede hende og spurgte, hvad hun lavede i Algeriet, at hun under en enkeltstående episode blev bestjålet af to ukendte maskerede mænd, ligesom hun et par gange blev generet af ukendte personer og skældt ud, fordi hun ikke bar tørklæde, finder nævnet ikke har en sådan intensitet eller karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Algeriet i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2015/10
