Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2007.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tamil og tidligere kristen af trosretning fra [by], [område], Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har sympatiseret med LTTE siden 1995 samt bistået sine søskende i deres aktiviteter for gruppen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive slået ihjel af de srilankanske myndigheder, fordi ansøgerens søskende var aktive medlemmer af De Tamilske Tigre (LTTE). Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at tre af hans søskende blev aktive medlemmer for LTTE i perioden 1987-1992. Ansøgeren var ikke selv medlem af LTTE, men bistod sine søskende i deres aktiviteter for gruppen. Ansøgerens ene bror udrejste af Sri Lanka i 1988/1989 som følge af hans aktiviteter og tilknytning for gruppen. Ansøgerens anden bror var tilbageholdt af militæret fra 2000 til 2006, mens ansøgerens søster mistede livet i 2006 under kamphandlinger for LTTE. I 1995 bistod ansøgeren LTTE ved blandt andet at holde vagt ved [by], ligesom han deltog i afbrændingen af et skib, som LTTE havde brugt til at smugle våben med. I 1997 udrejste ansøgeren med sine forældre og lillebror til Indien for at undgå urolighederne i Sri Lanka, og fordi forældrene ville forhindre, at ansøgeren og ansøgerens lillebror blev medlemmer af LTTE. Familien genindrejste i Sri Lanka samme år. Ansøgeren udrejste af Sri Lanka omkring år 2000, hvorefter han søgte om asyl i henholdsvis Holland og Storbritannien, men frafaldt sin ansøgning og returnerede til Sri Lanka primo 2006. Ansøgeren indrejste i Danmark [sommeren] 2007 og blev [i sommeren] 2008 meddelt opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med sin tidligere ægtefælle. I 2015 tog ansøgeren tilbage til Sri Lanka ad to omgange, idet han i forbindelse med navneskifte ønskede at få udstedt en ny fødselsattest samt udstedt nyt pas. Ansøgeren fik senest forlænget sin opholdstilladelse [efteråret] 2015. Ved dom afsagt [foråret] 2017 af Vestre Landsret blev ansøgeren idømt fængselsstraf på 2 år og 9 måneder samt udvist af Danmark for bestandigt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 5. Ansøgeren indgav [i efteråret] 2017 ansøgning om asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren er indrejst i Danmark i 2007 og i det væsentlige har opholdt sig her siden. Ikke desto mindre har han først søgt asyl i 2017, efter at være blevet dømt til udvisning i en alvorlig straffesag. Der er endvidere afgørende uoverensstemmelser mellem ansøgerens forklaring om hans bror [A]’s aktiviteter og tilhørsforhold under borgerkrigen i Sri Lanka, og de af broderen selv meddelte oplysninger, herunder særligt med hensyn til hvilken af to indbyrdes stridende oprørsbevægelser broderen tilhørte. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren to gange i de senere år har været i Sri Lanka og begge gange selv har henvendt sig til de derværende myndigheder for at få henholdsvis pas og fødselsattest. Endelig har ansøgeren under fremmøde i Flygtningenævnet d.d. gentagne gange udtalt, at han ikke er bange for at vende tilbage til Sri Lanka. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2018/3/cabv
