sril20174

Nævnet stadfæstede i juli 2017Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk tamil og hindu af trosretning fra Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren og hendes ægtefælle udrejste af Sri Lanka til Indien for mere end 20 år siden. Ansøgerens nu afdøde ægtefælle var forud for udrejsen sympatisør med Federal Party i Sri Lanka og solgte materialer for partiet. To af ansøgerens sønner, der ligeledes udrejste af Sri Lanka for mere end 20 år siden, har været medlemmer af De Tamilske Tigre (LTTE). Ansøgeren vendte tilbage til Sri Lanka tre til fire år forud for sin udrejse i [foråret] 2014 til Danmark. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen som asylmotiv henvist til, at det ikke er muligt for hende at være alene i Sri Lanka, og at hun ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter, at der ikke er nogen, der vil passe på hende, ligesom hun ikke vil have noget sted at bo. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at politiet, før hun udrejste til Indien, to gange kom til familiens bopæl, hvor de udsatte ansøgeren ægtefælle og søn for vold som følge af sønnernes tilknytning til LTTE. Ansøgeren nåede at flygte til sin nabos bopæl begge gange, hvorfor hun ikke blev udsat for overgreb eller tilbageholdelse. Ansøgerens ægtefælle blev ligeledes før ansøgerens udrejse til Indien udsat for vold af myndighederne som følge af hans aktiviteter for Federal Party. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun ikke oplevede konflikter eller problemer efter sin tilbagevenden til Sri Lanka og frem til sin udrejse til Danmark, men at hun var bange. Ansøgeren har under samtalen med Dansk Flygtningehjælp som asylmotiv henvist til, at hun som følge af sine sønners tilknytning til LTTE var blevet truet, at nogen var kommet ind i hendes hus, at børn var blevet slået, og at personer var blevet ’slagtet’, samt at nogle af disse begivenheder havde fundet sted, efter at hun var vendt tilbage fra Indien til Sri Lanka. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ved sin vurdering af troværdigheden af ansøgerens forklaringer om asylmotivet har taget hensyn til, at ansøgeren er en svækket [ældre] kvinde. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens sønner, der udrejste af Sri Lanka for mere end 20 år siden, har været aktive for De Tamilske Tigre (LTTE), og at ansøgerens afdøde ægtefælle, der ligeledes udrejste af Sri Lanka for mere end 20 år siden, har været aktiv for Federal Party i Sri Lanka. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge heraf ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens sønners og ægtefælles aktiviteter for henholdsvis LTTE og Federal Party ligger mange år tilbage i tiden, at ansøgeren og hendes familie udrejste af Sri Lanka for mere end 20 år siden, og at ansøgeren på den baggrund fremstår uprofileret i forhold til de srilankanske myndigheder. Hertil kommer, at ansøgeren i [foråret] 2014 udrejste legalt og problemfrit af Sri Lanka på eget pas med visum til Danmark gyldigt til [sommeren] 2014, og at hun først søgte asyl [i efteråret] 2014. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til Dansk Flygtningehjælp om begivenhederne efter sin tilbagevenden fra Indien til Sri Lanka, herunder at hun skulle have modtaget trusler, til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom, idet hun til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke oplevede nogen konflikter eller problemer efter sin seneste indrejse i Sri Lanka, at hun ikke frygtede nogen i Sri Lanka, og at hun alene udrejste, fordi der ikke var nogen til at passe på hende i Sri Lanka, ligesom hun ikke havde noget sted at bo. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for karakteren af de nævnte begivenheder, ligesom ansøgeren ikke nærmere har kunnet tidsfæste disse. Flygtningenævnet finder endvidere, at hverken den generelle sikkerhedssituation i Sri Lanka eller det forhold, at ansøgeren er en enlig ældre kvinde, i sig selv kan føre til, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2017/4/SOL