Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk tamil og hindu. Hun er født i [A] i Sri Lanka men har indtil sin udrejse boet i byen Colombo i Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ønsker at bo sammen med sin adoptivsøn, [B], og dennes ægtefælle og børn i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, hun blev udsat for et hjemmerøveri i 2002, mens hun boede i Sri Lanka, og at hendes ægtefælle døde i [foråret] 2016, mens hun opholdt sig i Danmark. Hun er bange for at være alene, og hun har ingen bopæl at vende tilbage til i Sri Lanka. Videre har hun forklaret, at hun og hendes ægtefælle levede i angst i Sri Lanka, fordi LTTE pressede dem, idet deres søn var udrejst til Europa, og fordi myndighederne mistænkte dem for at have kontakt med LTTE. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ved sin vurdering af troværdigheden af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har taget hensyn til, at ansøgeren er en svækket 77-årig kvinde. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens og hendes adoptivsøns forklaringer til grund, men nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hverken ansøgeren, hendes afdøde ægtefælle eller andre medlemmer af hendes familie efter det oplyste har været medlemmer af eller udført aktiviteter for LTTE. Ansøgerens adoptivsøn flygtede for mere end 30 år siden for at undgå at blive rekrutteret af LTTE, og ansøgeren har efter sine forklaringer ikke haft personlige konflikter med hverken de srilankanske myndigheder, LTTE eller andre grupperinger. Ansøgeren har i de seneste 10 år forud for sin og ægtefællens udrejse i maj 2015 opholdt sig i Colombo, hvorfra hun og ægtefællen udrejste legalt og problemfrit til Danmark. Ansøgeren og hendes adoptivsøn har til den beskikkede advokat som noget nyt oplyst, at ansøgeren og ægtefællen blev presset af både LTTE og de srilankanske myndigheder, men oplysningen fremstår ikke nærmere konkretiseret eller underbygget. Hertil kommer, at ansøgeren først indgav en ansøgning om asyl den 20. september 2015, efter hun havde fået afslag på familiesammenføring. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at den generelle sikkerhedssituation eller de generelle forhold for tamiler i Sri Lanka er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Endelig finder ikke, at det forhold, at ansøgeren er en ældre enlig kvinde uden netværk i Sri Lanka, og at hun ønsker at bo sammen med sin søn i Danmark kan føre til, at hun kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Da ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Sril/2017/3/SOL
