Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at FN’s Torturkomités udtalelse af 20. juni 2016 ikke er retligt bindende, og at det således også efter sagens genoptagelse den 23. juni 2016 til-kommer de kompetente danske myndigheder at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren kan sendes tilbage til Sri Lanka. Ansøgeren er etnisk tamil fra [by], Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet, idet han er etnisk tamil, og idet han har haft en konflikt med EPDP, som mistænker ansøgerens søn for at stå i ledtog med LTTE. Ansøgeren har endvidere været medlem af LTTE-søværnsenhed fra 1992 til 2000. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans søn i 2006 blev tvunget til at udføre militærtræning for LTTE, og at ansøgeren i januar 2008 afleverede sønnen til en lejr under kontrol af Human Rights Commission, idet EPDP mente, at sønnen stod i ledtog med LTTE. I marts 2008 blev ansøgeren indkaldt til EPDP’s lejr og udsat for slag. EPDP forlangte, at ansøgeren skulle overgive sin søn. Frem til oktober 2008 blev ansøgerens bopæl ransaget af EPDP tre til fire gange. Ansøgeren blev i den forbindelse udsat for slag. Under sidste ransagning i oktober 2008 blev ansøgeren truet med henrettelse, såfremt han ikke udleverede sønnen. Ansøgeren er tillige blevet udsat for generelle husransagninger af militæret. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har udført arbejde for LTTE, og at hans sønner har deltaget i træning hos LTTE. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren i 2008 blev indkaldt til et møde i EPDP’s lejr på grund af sin ene søns forhold, og at han under dette møde blev udsat for overgreb, ligesom EPDP efterfølgende tre gange opsøgte ansøgerens hjem, indtil ansøgerens familie flygtede fra hjemmet, hvilket skete efter ansøgeren var udrejst af Sri Lanka. Endelig lægger Flygtningenævnet efter ansøgerens forklaring til grund, at familien vendte tilbage til området i 2012, samt at de derefter fortsat blev opsøgt indtil regeringsskiftet i 2015. Flygtningenævnet har i sin tidligere afgørelse [foråret] 2012 fundet, at ansøgeren ved sin udrejse i [efteråret] 2008 måtte anses for at være i risiko for overgreb fra EPDP’s side, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men at EPDP ikke længere var en integreret del af regeringens politik i Jaffna-området, samt at den paramilitære del af EPDP på tidspunktet for Flygtningenævnets afgørelse i det væsentlige var en gruppe, der ernærede sig ved borgerlig kriminalitet, herunder kidnapninger og lignende. For så vidt angik ansøgerens tilknytning til LTTE, lagde Flygtningenævnet vægt på, at LTTE efter ansøgerens udrejse var blevet nedkæmpet af regeringen. Flygtningenævnet fandt således, at ansøgeren ikke tre år efter sin udrejse fra Jaffna-halvøen ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende de generelle forhold, herunder Landinfo 3. juli 2015, side 13, og Preliminary observations and re-commendations of the Special Repporteur on torture and other cruel, inhuman and degrading tretment or punishamen, mr. Juan E. Mendez on the Official joint visit to Sri Lanka – 29 April to 7 May 2016, at alle opholdsnægtede, der returneres, kan og vil blive registreret og undersøgt af myndighederne samt, at der fortsat rapporteres om brug af tortur. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren uanset ovenstående ikke alene på grund af sit arbejde for LTTE i perioden fra 1992 til 2000 og sønnernes deltagelse i en LTTE-træningslejr er profileret over for myndighederne i en sådan grad, at han efter de nu foreliggende baggrundsoplysninger af denne grund vil være i risiko for asylbegrundende overgreb. For så vidt angår ansøgerens konflikt med EPDP, fremgår det af baggrundsoplysningerne, herunder rapporten ”An unfinished War: Torture and Sexual Violence in Sri Lanka 2009-2014”, side 22, UNHCR: 2014 Country Reports on Human Rigths Practices – Sri Lanka af 25. juni 2015”, side 3, The US State Department’s 2015 Country Report on Human Rigths Practices (USSD Report 2015), Sri Lanka af 13. april 2016 og Home Office: ”Country Information and Guidance, Sri Lanka: Tamil separatism”, august 2016, side 39, at EPDP stadig er aktiv som paramilitær organisation med forbindelser til den militære efterretningsorganisation. Det fremgår videre, at EPDP fortsat er ansvarlige for bortførelser, drab mv., at de fortsat foretager afhøringer af tamilere, som formodes at have forbindelser til LTTE, herunder ved brug af tortur, samt at EPDP fortsat opererer i ansøgerens hjemområde. Uanset at ansøgeren ikke er højt profileret i forhold til EPDP og uanset, at EPDP ikke har samme betydning, som de havde før afslutningen af den væbnede konflikt, og uanset at hans hustru og ældste søn har kunnet opholde sig i området siden 2012, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ved at tage ophold i sit hjemområde, som han har været væk fra i en længere periode, efter en uafsluttet konflikt med EPDP, igen vil komme i EPDP’s søgelys. Herefter, og efter indholdet af baggrundsoplysningerne vedrørende EPDP finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Sril/2016/13/THJ
