Nævnet meddelte i juli 2014 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tamil og katolik af religiøs overbevisning fra […] i Sri Lanka. Ansøgeren har været børnesoldat i De Tamilske Tigre (LTTE). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive fængslet, tortureret og slået ihjel af myndighederne og militæret, idet myndighederne er bekendt med, at ansøgeren har været soldat i LTTE. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans søster og fader i henholdsvis 2007 og 2008 blev tvangsrekrutteret af LTTE. Begge undslap og gik under jorden. LTTE eftersøgte dem, og i [sommeren] 2008 besluttede ansøgeren på opfordring fra faderens bekendtes søn […] at melde sig til LTTE, for at faderen og søsteren kunne blive fritaget. Ansøgeren modtog træning af forskellig art. Ansøgeren blev flyttet til en anden lejr, hvor han fik våbentræning. Ansøgeren blev i den forbindelse afbilledet på et gruppebillede med LTTE-lederens søn, Charles Anthony. Ansøgeren forsøgte at flygte fra LTTE, men blev pågrebet. Fra [begyndelsen af] 2009 deltog ansøgeren i kamphandlingerne. Ansøgeren brugte våben, men han ved ikke, om han har dræbt nogen. Ansøgeren oplevede ved en enkelt begivenhed 300 til 400 LTTE-soldater, hvoraf mange var unge kvinder, blive dræbt i kamp. Under kamphandlingerne forsøgte ansøgeren endnu en gang forgæves at flygte fra LTTE, men blev fanget og sendt tilbage til kampzonen. På et tidspunkt i [begyndelsen af] 2009 var LTTE dog så svækket, at ansøgeren på samme måde som mange andre LTTE-soldater kunne flygte. Ansøgeren blev genforenet med sin familie i […]. I [foråret] 2009 overgav ansøgerens familie sig til det srilankanske militær. På militærbasen skulle alle personer registreres i forhold til deres tilknytning til LTTE. Både ansøgeren samt søsteren registrerede sig som personer med tilknytning til LTTE. Ansøgeren oplyste imidlertid ikke, at han havde været soldat og deltaget i kamphandlinger. Militæret iværksatte ikke yderligere foranstaltninger mod ham, og ansøgeren og søsteren undgik at blive anbragt i en af de egentlige rehabiliteringslejre. Ansøgeren og søsteren fik tilladelse til at forlade interneringslejren i slutningen af 2009. Nogle måneder senere begyndte militæret at lede efter ansøgerens søster. I [foråret] 2010 fandt militæret søsteren, og hverken ansøgeren eller familien har efterfølgende modtaget livstegn fra hende. I [sommeren] 2012 begyndte militæret at opsøge ansøgerens familie på ny, nu for at anholde ansøgeren. Militæret efterstræbte ansøgeren, idet de var kommet i besiddelse af oplysninger om og et bevis for, at ansøgeren havde været egentlig soldat. Ansøgeren var ikke hjemme på det tidspunkt og tog efterfølgende ophold i […], hvor han opholdt sig frem til [begyndelsen af] 2013. I [begyndelsen af] 2013 tog ansøgeren tilbage til sin hjemby, hvor han gemte sig en måned inden sin endelige udrejse i [foråret] 2013. Flygtningenævnets flertal finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin og familiens tilknytning til LTTE i perioden fra 2007 til 2010 til grund, idet ansøgerens forklaring har fremstået særdeles troværdig og selvoplevet. Ansøgeren har i et vist omfang haft vanskeligt ved at huske datoer og årstal, men nævnets flertal finder, at dette må tilskrives de oplevelser, ansøgeren har haft i forbindelse med de opgaver, han som børnesoldat blev pålagt af LTTE, og de efterfølgende begivenheder. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har nævnets flertal tillige lagt vægt på, at ansøgerens forklaring er i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger vedrørende LTTE’s rekruttering af børnesoldater, om forløbet af den sidste fase af borgerkrigen og interneringsproceduren. Nævnets flertal lægger på grundlag af ansøgerens forklaring derfor til grund, at ansøgerens søster og siden ansøgerens fader blev tvangsrekrutteret af LTTE, at de undveg, og at ansøgeren som 13-14-årig i 2008 på opfordring af en navngiven bekendt af familien trådte i faderen og søsterens sted i forhold til LTTE, således at de to familiemedlemmer kunne gå fri. Ansøgeren modtog herefter forskellige former for træning, herunder efterhånden våbentræning. Ansøgeren forsøgte to gange at flygte, men blev pågrebet af LTTE og udsat for overgreb. Nævnets flertal lægger på grundlag af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren blev tvunget til at deltage i kampene i forbindelse med LTTE’s endelige tilbagetog og nederlag. På grundlag af forklaringen lægges det endvidere til grund, at det, da kamphandlingerne ebbede ud, lykkedes ansøgeren at skjule, at han havde været egentlig soldat hos LTTE. Ansøgeren blev således i interneringslejren registeret som tilknyttet LTTE, men ikke som soldat. Både ansøgeren og søsteren, som ansøgeren var blevet genforenet med, undgik at blive anbragt i en rehabiliteringslejr, og ultimo 2009/primo 2010 kunne ansøgeren, søsteren og moderen, der ligeledes havde været interneret, tage hjem. Nævnets flertal lægger på grundlag af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgerens søster blev afhentet af myndighederne i [foråret] 2010, og at familien ikke siden har hørt fra søsteren. Ansøgeren har forklaret, at han efter frigivelsen fra interneringslejren ikke selv umiddelbart var i myndighedernes søgelys, men at myndighederne i 2012 begyndte at undersøge hans forhold. Myndighederne henvendte sig på ansøgerens bopæl, og i en længere periode opholdt ansøgeren sig ikke hjemme. Ansøgeren har forklaret, at myndighedernes interesse skyldtes, at ansøgeren nu var blevet voksen, og endvidere, at [faderens bekendtes søn], der i sin tid havde opfordret ansøgeren til at træde ind i LTTE, og som ansøgeren havde været i deling med, og som derfor kendte til, at ansøgeren havde deltaget i kamphandlinger, nu fungerer som meddeler for myndighederne. Ansøgeren er ved to lejligheder fotograferet sammen med Charles Anthony og [faderens bekendtes søn], og der foreligger således bevis for, at ansøgeren havde været soldat i LTTE. Flygtningenævnets flertal finder tillige at kunne lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af Landinfos rapport af 7. december 2012, at der er relativt få re-arrestationer af personer, der er frigivet efter rehabilitering. Nævnets flertal lægger til grund, at myndighederne siden 2012 har søgt efter ansøgeren. Under henvisning hertil, og da det er lagt til grund, at ansøgerens søster efter at være frigivet fra interneringslejren på ny blev arresteret, finder nævnets flertal, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at de srilankanske myndigheder ikke også på nuværende tidspunkt vil pågribe ansøgeren. Ansøgeren har således sandsynliggjort, at han har en velbegrundet frygt for at blive udsat for konkret og individuel forfølgelse som følge af, at han har været soldat i LTTE. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren isoleret må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om de af ansøgeren udførte aktiviteter for LTTE er omfattet af udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. flygtningekonventionens artikel 1 F. Nævnets flertal lægger til grund, at ansøgeren på et tidspunkt, hvor han var 14 år gammel, af LTTE blev tvunget til at deltage i egentlige kampe under LTTE’s tilbagetog. LTTE og regeringsstyrkerne begik under borgerkrigen krigsforbrydelser og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder. Efter en konkret vurdering er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har deltaget i sådanne handlinger. Nævnets flertal finder derfor ligesom Udlændingestyrelsen ikke, at ansøgeren er udelukket fra beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. flygtningekonventionens artikel 1 F. Flygtningenævnet meddeler derfor den srilankanske statsborger […] asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” sril/2014/4
