Nævnet stadfæstede i august 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i foråret 2005 som familiesammenført med sin herboende tidligere ægtefælle. Ansøgt om asyl i efteråret 2006. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun ved tilbagevenden frygter myndighederne, da hun har været børnesoldat for LTTE, hvilket hun frygter den tidligere ægtefælle har informeret myndighederne om, og da hun frygter problemer med den tidligere ægtefælles familie, som bor i Sri Lanka. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren udrejste af hjemlandet legitimeret med eget pas og uden forud for udrejsen at have været udsat for overgreb eller andet, der kunne begrunde asyl. Den omstændighed, at ansøgeren som ganske ung og frem til 1994 havde været tilknyttet LTTE som børnesoldat, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på den tid, der var passeret, og den omstændighed, at ansøgeren ikke på nogen måde kunne anses at have profileret sig. De generelle forhold, herunder forholdene for enlige kvinder, kunne ikke i sig selv medføre asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgerens problemer med sin tidligere ægtefælle var af privatretlig karakter, og ansøgeren blev derfor henvist til at søge myndighedernes beskyttelse, hvis der skulle opstå konflikter. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ikke kunne opnå en sådan beskyttelse, hvorved bemærkedes, at ansøgerens oplysninger om ægtefællens familieforhold ikke kunne føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sri Lanka ville være i konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Srilanka/2007/3
