Nævnet stadfæstede i august 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født 1979. Indrejst i oktober 2005. Flygtningenævnet lagde i det væsentligste ansøgerens forklaring til grund om, at han var tilbageholdt i 18 dage i 1995 af regeringshæren og blev udsat for slag under tilbageholdelsen. Det forhold, at ansøgeren var tilbageholdt dengang, kan ikke nu begrunde asyl. Ansøgeren har yderligere påberåbt sig, at han ved løsladelsen i 1995 blev hvervet som spion for hæren, og at han på denne baggrund blev opsøgt i 2000 og bedt om at observere over for LTTE’s politiske kontor i en navngiven by. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han i 2005 fik to advarsler fra LTTE på grund af mistanke om spionage, men at der ikke skete videre. Efter de nævnte advarsler forblev ansøgeren nogle måneder i sin hjemby, hvorefter han rejste til Colombo, hvor han opholdt sig i mindst en måned forud for den legale udrejse. Flygtningenævnet bemærkede om denne del af ansøgerens forklaring, at ansøgeren fra begyndelsen havde oplyst, at han havde udført spionage for regeringshæren og havde i detaljer forklaret herom. Nævnet fandt imidlertid, at ansøgeren på en række punkter, herunder centrale punkter, havde forklaret divergerende, samt at hans forklaring på nogle punkter tillige forekommer usandsynlig. Divergenserne i ansøgerens forklaring vedrørte forløbet i forbindelse med hærens kontakt til ham i 2000 samt ansøgerens forklaring om tidspunkterne for de angivne advarsler fra LTTE. Nævnet fandt, at ansøgerens forklaring om, at hans hvervning i 2000 skulle have sammenhæng med et tilsagn givet i forbindelse med ansøgerens løsladelse i 1995, forekom mindre sandsynlig. Nævnet fandt endvidere, at ansøgerens forklaring om, hvorledes han gennem fem år en til to gange om ugen observerede ved LTTE’s kontor og indlod sig i samtale med adskillige personer, der besøgte kontoret, forekom usandsynlig, idet det måtte formodes, at en sådan aktivitet i en mindre by ikke kunne foregå tilsyneladende upåagtet igennem så lang en periode. Det fandtes tillige mindre sandsynligt, at LTTE ved mistanke mod ansøgeren skulle have indskrænket sig til alene at give ham advarsler. Uanset om det imidlertid lagdes til grund, at ansøgeren har foretaget visse observationer i lokalområdet, hvilke var blevet videregivet til en kontaktperson i hæren, fandtes der imidlertid ikke grundlag for at antage, at ansøgeren er således i søgelyset fra LTTE’s side, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for en asylbegrundende forfølgelse. Det bemærkedes herved, at ansøgeren efter sin egen forklaring ophørte med sit arbejde for regeringshæren og opholdt sig i sit hjemområde nogle måneder forud for sin udrejse uden at blive udsat for yderligere fra LTTE’s side. Hvis ansøgeren imidlertid ved en tilbagevenden finder ikke at kunne tage ophold i sit hjemområde, fandt nævnet, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold i Colombo, hvor han tidligere har haft ophold med sin familie, og hvor han har opholdt sig i mindst en måned før udrejsen. Det bemærkedes herved, at ansøgeren efter sin egen forklaring udrejste med accept fra den angivne kontaktperson fra hæren, og at hans udrejse var legal og problemfri. Efter det anførte har ansøgeren således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka risikerer at blive udsat for en forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han er i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet at udlændingelovens § 7, stk. 2. Srilanka/2006/1
