Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka samt et barn. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tamil og kristen af trosretning fra […] på Sri Lanka. Ansøgeren har i perioden fra 2006-2008 været medlem af LTTE, hvor han i en mindre del af perioden deltog i træningen. Ansøgerens opgave var at hjælpe sårede og døde til hospitalet samt holde vagt. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af EPDP (Eelam People’s Democrativ Party) eller militæret som følge af sin tidligere tilknytning til LTTE. På grund af kampe i lokalområdet i foråret 2009 flygtede ansøgeren sammen med sin ægtefælle. De endte i militærets flygtningelejr […]. Under opholdet i lejren blev han tre gange opsøgt af folk fra EPDP. De første to gange blev han udspurgt om sin forbindelse til LTTE. Anden gang blev han med bind for øjnene ført til et kontor, hvor han blev hængt op i benene og slået. På grund af slagene mistede han hørelsen på det venstre øre. Han blev løsladt senere samme dag. Tredje gang fik han besked på at møde hos EPDP. Han vidste ikke, hvor han skulle møde, og han mødte ikke op. I stedet rejste ægteparret med deres datter til Colombo. Efter omkring halvanden måneds ophold i denne by udrejste de af Sri Lanka under anvendelse af ægte pas, som de havde anskaffet sig i Colombo. Under opholdet i Danmark har ægtefællen forladt ansøgeren og deres datter. Vedrørende en vurdering af ansøgerens forklaring, herunder om henvendelserne fra EPDP har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren på flere punkter har afgivet en usikker og divergerende forklaring. Der kan herved blandt andet henses til, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at opholdet i flygtningelejren varede seks måneder, mens han til Flygtningenævnet har forklaret, at opholdet varede 10 måneder. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren tillige forklaret usikkert om, hvornår de tre henvendelser fra EPDP fandt sted. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ifølge sin forklaring i Flygtningenævnet slet ikke kunne huske noget herom, herunder om henvendelserne fandt sted i begyndelsen eller slutningen af opholdet i flygtningelejren. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer om, hvor EPDP første gang afhørte ham. Ifølge forklaringen til Udlændingestyrelsen blev ansøgeren taget med til et kontor i en stor bygning. I Flygtningenævnet forklarede ansøgeren først, at det hele foregik i et telt, hvor ægteparret opholdt sig. Senere under forklaringen i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at han blev afhørt i et militærtelt. Flygtningenævnet finder også, at ansøgerens forklaring om den tredje henvendelse er fremstået usikkert og utroværdigt, og det findes usandsynligt, at EPDP skulle have beordret ham til at give møde med henblik på yderligere afhøring uden at oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår afhøringen skulle finde sted. Endvidere har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at ægteparret flygtede fra flygtningelejren efter planlægning, og at de kom ud af flygtningelejren ved at kravle under et pigtrådshegn om natten. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at flygtningelejren på daværende tidspunkt var åben, og at man uden videre kunne forlade flygtningelejren. Ansøgeren kan meget vel – som han har anført – have hukommelsesproblemer, og herunder have vanskeligheder ved at tidsfæste de enkelte begivenheder. Uanset denne omstændighed finder nævnet, at antallet af uoverensstemmelser, og det indtryk Flygtningenævnet har fået i forbindelse med ansøgeren afgivelse af forklaring til Flygtningenævnet, indebærer, at nævnet må forkaste ansøgerens forklaring om hans asylmotiv. Herefter, og da det forhold, at ansøgeren etnisk og religiøst tilhører et mindretal, samt muligvis har haft forbindelse til LTTE uden at militæret er bekendt hermed, ikke kan føre til et andet resultat, er det efter nævnets opfattelse ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2012/1
