Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i sommeren 2008. I begyndelsen af 2009 havde ansøgeren søgt om asyl, efter hun havde fået afslag på familiesammenføring. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren i en lang årrække havde udført underordnede aktiviteter i form af at lave mad, gøre rent og give husly til medlemmer af LTTE, men at disse aktiviteter i hvert fald ikke havde været myndighederne bekendt på udrejsetidspunktet. Ansøgeren havde særligt påberåbt sig, at hun var i myndighedernes søgelys som følge af, at et familiemedlem, som havde boet hos hende i Colombo siden 2006, var blevet anholdt af politiet. Hun vidste ikke, hvad der var blevet af ham, men hun frygtede, at han havde afsløret hendes aktiviteter for myndighederne. Hun havde i den forbindelse anført, at hun i efteråret 2008 fra dem, der havde boet over hendes lejlighed, havde fået oplyst, at politiet havde ransaget hendes lejlighed og i den forbindelse medtaget forskellige fotografier, herunder et fotografi af hende og hendes datter der stod sammen med nogle medlemmer af LTTE, herunder tre medlemmer af LTTE, der stod med geværer. Hun havde endvidere modtaget en skrivelse, der havde fremstået som en tilsigelse af hende til afhøring hos ’The Terrorist Investigation Division’ i relation til familiemedlemmet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hendes aktiviteter var kommet til de srilankanske myndigheders kendskab eller at de srilankanske myndigheder ønskede at afhøre ansøgeren om familiemedlemmet. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde søgt asyl straks efter, at hun efter sin forklaring var blevet bekendt med, at hun var i søgelyset, men først havde søgt asyl efter cirka syv måneders ophold her i landet og umiddelbart efter at have fået afslag på familiesammenføringstilladelse, at ansøgerens forklaring om besiddelse af det pågældende fotografi og omstændighederne omkring myndighedernes fund af dette ikke forekom sandsynlig, og at den tilbageholdelse af familiemedlemmet, som ansøgeren havde forklaret om, ikke kunne anses for underbygget af den tilsigelse, som ansøgeren havde fremlagt. Flygtningenævnet kunne således ikke anse det for sandsynliggjort, at familiemedlemmet var blevet tilbageholdt. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren i et vist omfang havde udbygget sin forklaring. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller var i en reel risiko for overgreb og således havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Sri Lanka. Sri/2010/4.
