Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2008. I foråret 2009 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter ansøgeren søgte asyl. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er etnisk tamil fra det nordlige Sri Lanka, som asylmotiv havde henvist til risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden på grund af sin etnicitet. Det fremgik imidlertid af ansøgerens egen forklaring, at hun ikke havde været politisk aktiv, og at hun ikke inden sin udrejse havde været udsat for hverken forfølgelse eller overgreb fra hverken LTTE eller de srilankanske myndigheder. Flygtningenævnet bemærkede herved, at de lejlighedsvise ransagninger, der efter ansøgerens egen forklaring havde været led i generelle eftersøgninger efter LTTE-medlemmer, ikke i sig selv var asylbegrundende. Dernæst bemærkedes, at hverken de generelle forhold i Sri Lanka i sig selv eller den omstændighed, at ansøgeren var en ældre, enlig kvinde uden netværk kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at ansøgeren var udrejst legalt på eget pas, og det fandtes henset til hendes alder og manglende politiske aktivitet heller ikke sandsynliggjort, at hun i forbindelse med selve indrejsen skulle blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Sri/2010/3.
