Nævnet stadfæstede i oktober 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2007 med henblik på at studere. I sommeren 2008 søgte han asyl i Norge, men indrejste igen til Danmark, hvor han søgte asyl i slutningen af 2008. Ansøgeren havde som sit asylmotiv angivet, at han var eftersøgt af det srilankanske politi, idet han havde haft god kontakt med en nabo, der angiveligt havde haft aktiviteter for LTTE. Myndighederne havde derfor den opfattelse, at ansøgeren ligeledes var tilknyttet LTTE. Efter ansøgerens udrejse havde myndighederne i 10-15 tilfælde opsøgt ansøgerens bopæl i Columbo. I starten af januar 2008 havde myndighederne ransaget ansøgerens bopæl og her beslaglagt en række dokumenter blandt andet vedrørende ansøgerens ven, der var blevet dræbt i en bombeeksplosion. I sommeren 2009 havde myndighederne anholdt ansøgerens fader. Ansøgeren havde ligeledes henvist til, at han havde fået problemer med Pinsebevægelsen, som flere af hans familiemedlemmer bosat i Danmark var aktive inden for, idet han havde anmeldt til de danske myndigheder, at en af hans mostre var kommet til Danmark som studerende, men herefter var forsvundet. Pinsebevægelsen havde på denne baggrund slået og truet hans familie i Sri Lanka. I forbindelse med nævnets behandling af sagen havde ansøgeren fremlagt en række dokumenter blandt andet relateret til anholdelsen af ansøgerens nabo i 2008.Flygtningenævnet udtalte, at det forekom noget påfaldende, at ansøgerens advokat først under nævnsmødet fremlagde en lang række dokumenter, som i hvert fald ifølge telefax-dateringerne var blevet sendt fra ansøgerens moder til ansøgeren i sommeren 2009. Selvom disse dokumenter måtte kunne lægges til grund for sagen, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af de grunde, som er anført i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller, at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller nedværdigende straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder de da fremlagte dokumenter, kunne Flygtningenævnet lægge følgende til grund for sagen: Ansøgerens nabo var blevet frihedsberøvet i begyndelsen af 2008 mistænkt for samarbejde eller aktiviteter for LTTE, men var blevet løsladt i foråret 2008. Hun havde samme forår begået selvmord i sit hjem. Ansøgeren havde ikke nærmere oplysninger om baggrunden for selvmordet. Efter det oplyste havde politiet forud herfor opsøgt naboen og havde blandt andet fundet et foto af ansøgeren og hans telefonnummer. Naboens broder var blevet frihedsberøvet i sommeren 2008, men var blevet løsladt igen i slutningen af 2008 angiveligt fordi, politiets mistanke om hans deltagelse i terroristvirksomhed ikke havde kunnet verificeres. Under ransagningen i begyndelsen af 2008 af ansøgerens forældres bopæl havde politiet fundet nogle dokumenter vedrørende ansøgerens ven. Efter det oplyste var denne ven blevet dræbt ved en bombeeksplosion, der ikke var rettet direkte mod vennen. Ansøgerens fader var ifølge ansøgerens moders telefoniske oplysninger til ansøgeren og ligeledes i følge hendes forklaring til Home for Human Rights, blevet frihedsberøvet i sommeren 2009 angiveligt på ”mistanke” og var fortsat efter de foreliggende oplysninger frihedsberøvet. Flygtningenævnet fandt ikke nogen af de ovennævnte grunde asylbegrundende, idet ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at nogen af begivenhederne skyldtes ansøgerens forhold. Der var ikke nogen tidsmæssig sammenhæng mellem anholdelsen af faderen, og henholdsvis anholdelsen af naboen, anholdelsen af naboens broder og ransagningen af familiens bolig i begyndelsen af 2008. Det beroede udelukkende på ansøgerens egen vurdering, at frihedsberøvelsen af faderen skyldtes ansøgerens forhold. Flygtningenævnet lagde endvidere nogen vægt på, at ansøgeren allerede i vinteren 2008 telefonisk af sin moder fik af vide, at politiet havde været på forældrenes bopæl i begyndelsen af 2008, men at ansøgeren først var rejst til Norge i sommeren 2008 for at søge asyl der. Flygtningenævnet kunne ikke efter ansøgerens forklaringer lægge til grund, at ansøgeren ville være i forfølgelsesrisiko som følge af, at enten han eller hans ægtefælle i Sri Lanka skulle være blevet truet af Pinsebevægelsen. Dette forhold kunne i sig selv ikke anses for at være asylbegrundende. De foreliggende oplysninger om, at to af ansøgerens mostre angiveligt var forsvundet under ophold i Danmark muligvis på foranledning af den i Danmark herboende moster, kunne ikke føre til noget ændret resultat. Da ansøgeren efter det ovennævnte ikke opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse. Flygtningenævnet fandt endvidere, under hensyn til indholdet af afgørelsen af 17. juli 2008 fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sammenholdt med denne sags omstændigheder, ikke, at en tilbagesendelse af ansøgeren ville udgøre en krænkelse af artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sri/2009/7
