Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Sri Lanka. Indrejst i 2006. Hun var ved indrejsen i besiddelse af et besøgsvisum til Danmark, således at hun kunne besøge sin herboende ægtefælle. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk tamil fra Jaffna halvøen i det nordlige Sri Lanka. Ansøgeren havde boet i fødebyen, indtil hun i 2005 var udrejst fra Colombo lufthavn legitimeret med et ægte nationalitetspas. Det forhold, at ansøgeren i 1998/1999 efter sin forklaring var blevet eftersøgt af militæret, fordi hendes cykel var blevet brugt af et medlem af LTTE, kunne ikke begrunde, at der blev meddelt ansøgeren asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke siden dette tidspunkt havde haft konflikter med myndighederne, ligesom der blev lagt vægt på, at hun i 2005 var udrejst legitimeret med sit ægte nationalitetspas. Flygtningenævnet forkastede ansøgeren forklaring om, at myndighederne havde spurgt efter hende flere gange sidst i december 2008. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at denne forklaring først var fremkommet under nævnets behandling, samt at den virkede usandsynlig og konstrueret til lejligheden. De generelle forhold for tamiler i Sri Lanka kunne ikke i sig selv begrunde, at der blev meddelt asyl. Flygtningenævnet fandt det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sri Lanka ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for umenneskelig behandling eller overgreb. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, under hensyn til indholdet af afgørelsen af 17. juli 2008 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sammenholdt med denne sags omstændigheder, at en tilbagesendelse af ansøgeren ville udgøre en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sri/2009/1
