Nævnet stadfæstede i december 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at han var blevet afkrævet penge af en politimand, hjemmehørende i et navngivent politidistrikt, i forbindelse med en tilbageholdelse i foråret 2005, hvor han var blevet mistænkt for at være delagtig i våbensmugling til LTTE. Han var efterfølgende blevet tvunget til at betale fire gange 200.000 rupees ligeledes til politimanden. Han var herefter gået under jorden. I slutningen af 2005 var han igen blevet afkrævet penge. Da han ikke havde betalt, havde der efterfølgende været indbrud og hærværk i hans fabrik. Han havde anmeldt indbruddet til politiet, uden at politiet havde taget sagen op. I foråret 2006 var han blevet anholdt af politimanden og andre politifolk og var blevet udsat for mishandling i 16-18 timer. Dagen efter var han blevet fremstillet i retten og varetægtsfængslet, idet han var blevet sigtet for at have slået på en politimand i strid med sandheden. Han var dagen efter blevet løsladt mod kaution. Senere i foråret 2006 var han igen blevet anholdt af politimanden ifølge med andre politifolk, idet de havde anklaget ham for våbenbesiddelse. Samme dag var han blevet udsat for fysisk vold, ligeledes fra politimandens side. Ligeledes samme dag havde han forladt politistationen ved hjælp af en anden politimand, som efterfølgende havde modtaget 500.000 rupees fra ansøgerens far. Ansøgeren frygtede asylbegrundende forfølgelse fra myndighedernes side, herunder fra politiets side, ved en tilbagevenden til Sri Lanka. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge hans forklaringer til grund for sagen, men Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren derved havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka ville være i risiko for en asylbegrundende forfølgelse eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerens konflikter i det væsentlige havde vedrørt politimanden, som er en enkelt politimand i et afgrænset politidistrikt. Denne konflikt måtte anses for lokal. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren fra foråret 2006 og frem til sin udrejse af Sri Lanka i slutningen af 2006 ikke havde haft konflikter med politiet. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold andre steder på Sri Lanka, hvis han nærede frygt for politimanden eller andre politifolk i det pågældende politidistrikt. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke er etnisk tamil, men derimod etnisk moor uanset, at han i sin barndom havde boet i Jaffna. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger fandt Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren under de ovennævnte omstændigheder ville være i risiko for konventionsforfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Sri/2008/15
