Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født 1979. Indrejst i februar 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde påberåbt sig risikoen for forfølgelse fra såvel EPDP (Eelam People´s Democratic Party) og LTTE. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren som forklaret havde haft aktiviteter for EPDP fra 1998 til 2001. Efter ansøgerens forklaring havde han haft en underordnet stilling i organisationen. Han havde fremlagt et ”To whom it may concern”-brev fra EPDP, hvorefter han som følge af sine aktiviteter for EPDP var i LTTE’s søgelys og var blevet advaret af LTTE adskillige gange, hvorfor EPDP anbefaler, at han ydes støtte. På denne baggrund og på baggrund af ansøgerens forklaring i øvrigt fandt nævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren risikerede forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, fra EPDP eller de srilankanske myndigheder. Efter ansøgerens forklaring var han i 2001 tilbageholdt af LTTE og blev herunder udsat for tortur. Han blev imidlertid på forældrenes foranledning løsladt og kunne herefter opholde sig på bopælen og passe sin skole uden at have været udsat for yderligere overgreb frem til udrejsen i 2004. På denne baggrund fandt nævnet, at ansøgeren kunne vende tilbage til Sri Lanka uden fra LTTE at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse af ansøgeren. Sri/2005/1
