Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født i 1981. Indrejst i september 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tamil fra Jaffna-området, at ansøgeren i 1997 blev tvangsrekrutteret til LTTE, hvor han virkede i cirka seks år og blandt andet deltog i tre kortvarige kamphandlinger, at han endvidere havde aktiviteter med førstehjælp og som altmuligmand i kommunikationsafdelingen, at ansøgeren alene var menig, at han flere gange forsøgte at flygte, og at ansøgeren aldrig havde haft problemer med de srilankanske myndigheder. Flygtningenævnet kunne ikke lægge nogen særlig vægt på ansøgerens oplysninger om at have deltaget i træning som selvmordsaktivist. Der lagdes herved vægt på, at forholdene i den pågældende lejr efter ansøgerens egen forklaring forekom ustrukturerede, herunder at deltagerne i lejren blandt andet havde kontakt til folk uden for lejren. Hertil kom, at ansøgeren var modvillig og tvangsrekrutteret, hvorfor det forekom usandsynligt, at han kunne benyttes som selvmordsaktivist. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold kunne det ikke antages, at ansøgeren havde udført aktiviteter, der havde profileret ham i forhold til myndighederne eller politiske organisationer. Efter det foreliggende havde der alene været tale om aktiviteter af underordnet karakter. Endelig kunne det ikke antages, at myndighederne var bekendt med hans aktiviteter. Uanset de generelt vanskelige forhold i hjemlandet fandtes ansøgeren, der som ovenfor anført fremstod uprofileret, i hvert fald at kunne tage ophold i den regeringskontrollerede del af Sri Lanka uden at risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere var der ikke holdepunkt for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Sri Lanka/2004/1
