Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde henvist til, at hun i 2007/2008 var blevet forsøgt tvangsgift med en mand fra Al-Shabaab. Manden havde en nat sammen med en gruppe af mænd angrebet ansøgerens families hus og i denne forbindelse dræbt ansøgerens kusine, idet de troede, at det var ansøgeren. Ansøgeren havde i en periode efter drabet på kusinen boet hos en ven af faderen. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk tumal fra Mogadishu i Somalia. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun frygtede at blive slået ihjel af en mand fra Al-Shabaab, som i 2007/2008 havde ønsket at gifte sig med hende, samt at de mænd, som tidligere havde udsat ansøgeren for overgreb i form af voldtægtsforsøg, ville slå hende ihjel. Endvidere havde ansøgeren henvist til, at hun tilhørte en minoritetsklan, som ikke var beskyttet i Somalia. Ansøgeren havde endelig henvist til sociale og økonomiske forhold. Flygtningenævnet lagde ikke til grund, at drabet på kusinen var en fejltagelse, og at det i virkeligheden havde været ansøgeren, mændene havde været ude efter. Flygtningenævnet fandt, at overgrebet måtte anses som et enkeltstående kriminelt forhold, der ikke kunne anses for rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren over for Udlændingeservice havde forklaret, at hun fortsat havde opholdt sig i hjemmet efter drabet på kusinen, og at mændene ikke efterfølgende havde opsøgt hende der. Flygtningenævnet fandt således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren skulle risikere overgreb eller forfølgelse som følge af, at hun havde afslået at gifte sig med en mand, muligt fra Al-Shabaab. Flygtningenævnet lagde heller ikke til grund, at ansøgeren risikerede forfølgelse eller overgreb fra de personer, der efter hendes forklaring havde forsøgt at forgribe sig på hende under hendes ophold hos ansøgerens faders ven. Såfremt dette overgreb havde fundet sted, måtte det ligeledes anses for et enkeltstående kriminelt forhold. Flygtningenævnet fandt i det hele ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller var i en reel risiko for overgreb og således havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Det forhold, at ansøgeren var en enlig kvinde fra en minoritetsklan ændrede, uanset de vanskelige forhold i Somalia, ikke herved. Somalia/2010/4
