Nævnet stadfæstede i juli 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i juni 2006. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tumal, at ansøgerens forældre boede i Somalia, at ansøgeren havde tre børn, som boede hos ansøgerens moder, at ansøgeren havde fem søskende i hjemlandet, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde haft problemer med myndighederne eller politiske organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv påberåbt sig, at hun frygter at blive socialt udstødt og forfulgt som følge af, at hun lider af hiv/aids, som hun ikke kan behandles for i hjemlandet. Hverken det påberåbte asylmotiv eller den omstændighed, at ansøgeren er enlig kvinde fra en minoritetsgruppe, kunne efter det foreliggende i sig selv begrunde asyl. Endvidere fremstod ansøgeren helt uprofileret. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet heller ikke kunne begrunde asyl, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren skulle være i en konkret, særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren lider af en livstruende sygdom, kunne ikke føre til noget andet resultat. Der kunne herved ikke antages at foreligge nogen krænkelse af EMRK artikel 3. Det følger af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at afviste asylansøgere i princippet ikke har ret til at blive i landet med henblik på at kunne modtage blandt andet særlig læge- eller social bistand fra staten. Dog kan en udsendelse under helt særlige omstændigheder indebære en krænkelse af den nævnte artikel. Ansøgeren, der under sagen havde været repræsenteret ved advokat, måtte for så vidt angik den sidstnævnte situation, henvises til at søge opholdstilladelse på andet grundlag. Somalia/2007/7
