Nævnet stadfæstede i marts2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørendeen mandlig statsborger fra Somalia, født i 1976.Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet efter ansøgerens forklaring lagde til grund, at ansøgeren ligesom sin fader tilhørte Darood-klanen. Ansøgeren var i det væsentlige vokset op hos sin moder, der tilhørte Reer Hamer-klanen, idet forældrene blev skilt, da ansøgeren var lille. Ansøgerens moder havde fortsat noget jord, hvoraf ansøgeren og moderen levede, herunder i tiden efter 1991, hvor Abgal-klanen havde overtaget det jordområde ved Mogadishu, der ellers tilhørte ansøgerens familieklan. Ansøgeren tjente til sit udkomme ved forfaldende arbejde på markedet og var på et tidspunkt omkring 18 års alderen udsat for en voldsepisode fra medlemmer af Abgal-klanen, der slog ham med en geværkolbe. Ansøgeren forlod Mogadishu, da de islamiske domstole havde overtaget magten i Mogadishu og forsøgte at tvangsrekruttere unge mænd. Pengene til udrejsen i april 2006 blev fremskaffet ved salg af ansøgerens eller hans moders faste ejendom, hvorefter ansøgeren rejste til Europa, mens hans moder, ægtefælle og ansøgerens fællesbarn formentligt rejste til Kenya. Nævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren og hans familie trods konflikten med Abgal-klanen under de meget vanskelige, men generelle forhold i Mogadishu, havde kunnet opretholde sin tilværelse i byen uden alvorlige konflikter. Ansøgeren havde ikke været medlem af bestemte, herunder religiøse, grupperinger eller politiske tilhørsforhold. Nævnet fandt, at situationen i Mogadishu var væsentligt ændret ved, at de islamiske domstole ikke længere var ved magten. Nævnet fandt, at ansøgerens situation ved en tilbagevenden måtte anses for at være præget af de meget vanskelige, men generelle forhold, uden at ansøgeren kunne ses for at være konkret og individuelt forfulgt eller konkret udsat for risiko for alvorlige overgreb eller umenneskelig eller nedværdigende behandling. Nævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren har krav på opholdtilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Somalia/2007/3