Nævnet stadfæstede i januar 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia født i 1985. Indrejst i marts 2005. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren tilhører klanen Jareer, subklanen Hintiro og familieklanen Reer Mahamed. Uanset at ansøgeren havde været tilbageholdt af en oprørsgruppe i to til tre år og været tvunget til at arbejde for gruppen, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at dette forhold, der var begået af nogle for ansøgeren ukendte personer, måtte anses for et udslag af den generelle mangel på lov og orden i Somalia. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren på grundlag heraf ved en tilbagevenden ville være i en konkret og individuel risiko for på ny at blive tilbageholdt af den pågældende gruppe. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren efter flugten fra gruppen havde kunnet opholde sig i hjemlandet i cirka et år inden udrejsen. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelt usikre forhold i Somalia i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren ikke havde kontakt med sin moder kunne ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren efter det oplyste havde tilbragt en stor del af sin barndom hos en onkel i Nordsomalia, og at denne onkel efter det oplyste havde finansieret og tilrettelagt ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerede dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Somalia/2006/1
