Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, født i juni 1983. Indrejst i april 2004. Flygtningenævnet havde under nævnets behandling af sagen haft adgang til ansøgerens faders asylsagsakter, idet ansøgeren under et tidligere nævnsmøde havde henvist til, at hans fader havde været oberst i Somalia. Flygtningenævnet fandt, at de voldelige forhold, som ansøgeren og hans familie havde været udsat for inden udrejsen i 1992, ikke kunne begrunde asyl, da de dels var sket under borgerkrig, dels lå langt tilbage i tid. De generelt usikre forhold i Somalia, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Heller ikke ansøgerens tilhørsforhold til Hawiey-klanen, der er en dominerende hovedklan, gav grundlag for asyl. Det bemærkedes om ansøgerens faders asylsag, at det måtte lægges til grund, at faderen havde været højtstående officer. Faderen havde angivet, at hans arbejde for UNISOM frem til 1995 havde ført til, at han var blevet opfattet som forræder. Flygtningenævnet lagde vægt på, at faderen havde kunnet opholde sig i Somalia frem til udrejsen i 1999 uden at blive udsat for asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren var berettiget til asyl afledt af faderens forhold. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Som/2005/8
