Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1968. Indrejst i december 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er fra det sydlige Somalia. Hun er fra stammen Bioymal, der er en underklan til hovedklanen Dir. Hun har som væsentligste asylmotiv henvist til, at hun for cirka syv år siden var tilbageholdt som gidsel af medlemmer fra Habr Gedir klanen i cirka tre måneder, hvor hun blev udsat for vold. Hun blev endvidere for cirka halvandet år siden udsat for voldtægt af kriminelle (Moryaans) fra Habr Gedir klanen. Særligt voldtægten, der skete cirka fire til fem måneder før hun flygtede fra Somalia, gjorde, at hun er blevet æreløs og bliver set ned på også af hendes ægtemand og egen klan. Det lagdes til grund, i overensstemmelse med ansøgerens forklaring, at hun særligt de seneste syv år havde levet et liv i usikkerhed og med enkelte overgreb. Ligesom Udlændingestyrelsen er det imidlertid Flygtningenævnets vurdering, at de overgreb, som ansøgeren havde været udsat for, havde haft tilfældighedens karakter, og at der havde været tale om kriminelle handlinger. Det kunne ikke lægges til grund, at der havde været tale om en individuel og konkret forfølgelse, der direkte havde været begrundet i ansøgerens person- og klantilhørsforhold, og det var derfor Flygtningenævnets opfattelse, at ansøgeren ikke opfyldt betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren tilhører en minoritetsklan, og at hun som følge heraf generelt vil være i en risikogruppe ved tilbagevenden til Somalia, kunne ikke føre til noget andet resultat. Ansøgerens frygt for at vende tilbage til Somalia, herunder som følge af, at hun var blevet voldtaget, kunne heller ikke føre til, at hun var omfattet af udlændingelovens § 7. Ved denne afgørelse lagde Flygtningenævnet blandt andet også vægt på, at ansøgeren stadig har et netværk i form af egen og ægtefælles familie i Somalia. Som/2005/12
