Nævnet stadfæstede i maj 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, født i 1980. Indrejst i januar 2003. Ansøgeren forklarede under nævnets behandling af sagen, at han var forfulgt i hjemlandet på grund af sit tilhørsforhold. Han tilhører en minoritetsstamme; Ashraaf. I 1991 blev hans hus plyndret, og han flygtede til en by ikke langt fra hjembyen Kismaio. Han sultede og var bange, og for at overleve angav han at tilhøre den stamme hans moder kom fra; Majeerten. I starten af 1993 blev ansøgerens broder dræbt af Hawiye militsen. I 1996 blussede krigen op igen i Kismaio, hvortil ansøgeren var vendt tilbage. Hawiye stammen angreb byen. Majerteen, som kontrollerede byen, begyndte at sende mændene til fronten, og ansøgeren blev tvangshvervet til at kæmpe for sin by. Han blev trænet, men han var imod krig, og ville ikke kæmpe. Da ansøgeren nægtede at kæmpe og gå i krig blev han slået og sat til at udføre slavearbejde, og han blev tilbageholdt i et år i lejren. For at redde sit liv måtte han flygte. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren tilhører Ashraaf-klanen, og under-klanen Reer Hassan. Nævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Nævnet fandt ikke, at Majerteen-klanens tilbageholdelse af ansøgeren fra 1996-1997 kunne begrunde asyl. Nævnet lagde herved vægt på, at forholdet lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren efterfølgende opholdt sig i hjemlandet indtil slutningen af 2002. Nævnet fandt ikke, at det forhold, at Majerteen i 2002 på ny forsøgte at hverve ansøgeren og i den forbindelse opsøgte ansøgerens bopæl, havde en sådan karakter, at det kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet lagde herved vægt på, at dette skete som led i en generel hvervning. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at Majerteen ikke længere har magten i Kismayo. Nævnet fandt ikke, at Marehan-klanens drab på ansøgeres broder i begyndelsen af 1990’erne kunne begrunde asyl for ansøgeren. Nævnet lagde endvidere vægt på, at dette forhold lå langt tilbage i tid. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens klantilhørsforhold i sig selv kunne begrunde asyl. Nævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Somalia/2004/8
