Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Generelle forhold
Nævnet stadfæstede i oktober 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, født 1971 samt et barn. Indrejst i marts 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er somalisk statsborger, og at hun tilhører Darood klanen, subklan Marehan. Ansøgeren blev født i Garbaharey i Gedo regionen, og havde boet her frem til sin udrejse i juni 2001. Ansøgeren havde aldrig haft konkrete konflikter med myndighederne eller andre i Somalia. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Uanset de generelt vanskelige levevilkår i Somalia, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for de forhold, der er omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Somalia/2004/16