Nævnet stadfæstede i september2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1978, samt et barn. Ansøgerens far blev dræbt i 1995 under en skudveksling mellem nogle banditter. I 2002 blev ansøgerens onkel og fætter dræbt under en plyndring, mens de passede familiens butik. Onklens og fætterens tilhørsforhold til Shikal-klanen havde betydning for overfaldet. I 2003, før ansøgeren udrejste fra Somalia, blev hun udsat for et voldtægtsforsøg af tre mænd. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet lagde til grund, at ansøgeren tilhører Shikal-klanen og er fra Mogadishu, at ansøgeren har sin ægtefælle, barn og øvrige familie i Somalia, samt at hun aldrig har været medlem af noget politisk parti eller i øvrigt har udført aktiviteter, som har været egnet til at profilere hende i forhold til offentligheden. De af ansøgeren påberåbte overfald på dels familien i 2002 og dels hende selv i 2003 kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Der havde været tale om enkeltstående, vilkårlige overgreb af kriminel karakter, der måtte anses som udslag af almindelig lovløshed i landet. Efter baggrundsmaterialet er situationen i Somalia fortsat usikker og kaotisk. Forholdene er præget af lovløshed og omfattende banditvirksomhed, og der er en generel risiko for, at alle somaliere uanset klantilhørsforhold, kan blive udsat for overgreb. Ansøgerens klanforhold kunne således ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse. Voldtægtsforsøget mod ansøgeren fandtes ikke at være begrundet i ansøgerens etniske tilhørsforhold. Det forhold, at ansøgeren havde set børn i Mogadishu blive bortført og dræbt, kunne ikke medføre asyl for ansøgeren. Nævnet fandt ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun umiddelbart forinden udrejsen havde været vidne til et drab på en kvinde, og at gerningsmændene ligeledes havde truet hende med at blive dræbt. Nævnet bemærkede, at ansøgeren først over for sin advokat og under nævnsbehandlingen havde oplyst herom, og at hun ikke kunne anses at have givet en rimelig forklaring på, hvorfor hun først nu havde oplyst herom. Uanset om oplysningerne havde foreligget tidligere, ville dette ikke have ændret nævnets vurdering. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for en af udlændingelovens § 7, stk. 1, omfattet forfølgelse. Videre kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en konkret risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Somalia/2004/13
