Nævnet stadfæstede i august 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, født 1979. Indrejst i september 2003. Ansøgeren og ægtefællen havde flere gange været udsat for plyndringer fra Moriyan-militsen. Ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt fem til seks gange af en uges varighed. Ved en lejlighed blev ægtefællen skudt i benet. Ansøgeren blev slået med stav og geværkolbe. Moriyan-militsen plyndrede også andre huse i landsbyen, ligesom nogle af naboerne ligeledes blev tilbageholdt. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren tilhører Tuni-klanen, og at hun stammer fra området ved Kismayo. Videre lagdes til grund, at ansøgeren og hendes familie havde været udsat for de af hende forklarede overgreb. Disse overgreb fandtes imidlertid at måtte henregnes til vilkårlige overgreb af kriminel karakter, som ikke alene havde været rettet mod ansøgeren og hendes familie. Ansøgeren fandtes derfor ikke at have været udsat for en konkret og individuel forfølgelse, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og der var heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville blive udsat for en sådan forfølgelse. Uanset de generelt meget vanskelige levevilkår i Somalia fandt nævnet ikke, at der var grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren tilhører en minoritetsgruppe, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Somalia/2004/10
