Nævnet
stadfæstede i
januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt 2 børn fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hawiye og muslim fra[…], Somalia. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hendes bror, der arbejdede for organisationen Care, i 2008 blev kidnappet af al-Shabaab, der mistænkte ham for at være ansvarlig for drabet på deres leder. Herefter opsøgte al-Shabaab ansøgeren og anklagede hende for at skjule penge, som hendes bror skulle have modtaget af Care. De truede med at dræbe hende, hvis ikke hun udleverede pengene. Ansøgeren flygtede herefter til Italien, hvor hun i 2009 fik meddelt ”permit of stay for subsidiary protection” gældende indtil […]2013. Senere rejste ansøgeren til Norge, hvor hun søgte asyl i […]2009. Efter at være meddelt afslag på asyl i Norge, blev hun tilbageført til Italien i […]2010, hvor hun opholdt sig, indtil hun udrejste til Danmark i 2012, fordi hun ikke kunne få sin opholdstilladelse i Italien forlænget. Ansøgeren har anført, at hun ikke ønsker at blive sendt tilbage til Italien, hvor hun ikke kan leve med sine to små børn, eftersom hun vil være tvunget til at leve på gaden uden bolig og mulighed for forsørgelse. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen fra […] 2013 lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om Italien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Afgørende herfor er, at hun skal være beskyttet mod refoulement. Det skal endvidere være muligt for hende at kunne indrejse og tage lovligt ophold i Italien, ligesom hendes personlige integritet og sikkerhed skal være beskyttet. Der indgår i beskyttelsesbegrebet også et vist socialt og økonomisk element, idet hun i et vist omfang skal nyde helt basale rettigheder. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapital II til V samt EXCOM Conclusion No. 58 – 1989, hvorefter et krav for kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de der bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sagen Samsam Mohammed Hussein and others against the Nederlands and Italy, application no. 27725/10, i en dom fra 2. april 2013, i punkt 38 anført følgende generelle oplysninger om Italien: ”A person granted subsidiary protection will be provided with a residence permit with a validity of three years which can be renewed by the Territorial Commission that granted it. This permit can further be converted into a residence permit for the purposes of work in Italy, provided this is requested before the expiry of the validity of the residence permit and provided the person concerned holds an identity document. A residence permit granted for subsidiary protection entitles the person concerned, inter alia, to a travel document for aliens, to work, to family reunion and to benefit from the general schemes for social assistance, health care, social housing and education under Italian domestic law.”
Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at det må antages, at ansøgeren vil opnå tilstrækkelig økonomisk og social beskyttelse til, at Italien, hvor hun har haft opholdstilladelse med subsidiær beskyttelse, kan tjene som første asylland, idet det i den forbindelse videre bemærkes, at opholdstilladelsen efter oplysningerne i den ovenfor anførte dom under punkt 77 vil kunne forlænges ved henvendelse til de italienske myndigheder. Herefter og idet Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens personlige integritet må anses for at være tilstrækkeligt beskyttet i Italien, og at hun tillige vil være beskyttet mod at blive videresendt til Somalia, stadfæster Flygtningenævnets flertal Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/1
