Nævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. I slutningen af 2008 indrejste ansøgeren i Ungarn, hvor hun søgte asyl og i 2009 blev meddelt opholdstilladelse.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk ashraf og muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive slået ihjel af al-Shabaab eller tvangsgift til et medlem af gruppen. Ansøgerens farbroder, som var medlem af al-Shabaab, besluttede, at ansøgeren skulle giftes med et andet al-Shabaab medlem. Da ansøgeren nægtede, blev hun flere gange bortført og udsat for overgreb. Ansøgerens broder blev slået ihjel af al-Shabaab, da han forsøgte at finde ud af, hvor ansøgeren var tilbageholdt. Efter ansøgerens udrejse af Somalia, er hendes fader blevet slået ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ungarn frygter at blive udsat for overgreb, samt at hun skal leve på gaden. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen tilkendegivet, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om Ungarn kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har i praksis som et ufravigeligt mindstekrav krævet, at ansøgeren skal være beskyttet mod refoulement. Det skal endvidere være muligt for ansøgeren at kunne indrejse og tage lovligt ophold i det pågældende første asylland, ligesom ansøgerens personlige integritet og sikkerhed skal være beskyttet i første asyllandet. Der henvises herved til Flygtningenævnets 19. Beretning, 2010. I beskyttelsesbegrebet indgår tillige et vist socialt og økonomisk element, idet ansøgeren i et vist omfang skal nyde helt basale rettigheder. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II til V samt EXCOM Conclusion No. 58 – 1989, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de dér bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at det må antages, at ansøgeren vil opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale forhold til, at Ungarn, hvor ansøgeren har opholdstilladelse efter Flygtningekonventionen, kan tjene som ansøgerens første asylland. Flertallet finder videre, at ansøgerens personlige integritet må anses for at være tilstrækkeligt beskyttet i Ungarn. Flertallet bemærker, at ansøgeren efter sin egen forklaring har fået mad og lægehjælp, selvom hun selv finder lægehjælpen utilstrækkelig. Flertallet bemærker endvidere, at ansøgeren har finansieret flybillet til Tyskland og busrejse til Sverige, og at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for, hvordan hun fik arrangeret disse rejser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2013/8
