Nævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tilhørende klanen Sheekhaal, underklanen Osman Faqi Omar og dennes underklan Gandarshe og muslim fra Gandarshe, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i 2008 måtte flygte til den nordlige del af Somalia, idet al-Shabaab ville have hende til at indgå tvangsægteskab med et af deres medlemmer. I 2008 blev ansøgeren opsøgt af et medlem af al-Shabaab, der forlangte, at hun bar niqab, hvilket ansøgeren accepterede. Tre dage senere tog den samme mand ansøgeren med hen til en hvid mand, som hun skulle giftes med, hvilket hun også indvilligede i. Da hun efterfølgende kom hjem, fortalte hun sin familie om episoden. De rådede hende til at forlade landet. Hun forlod landsbyen nogle dage senere og tog til Boosaaso. I Boosaaso blev hun gift med sin nuværende ægtefælle, der tilhører Majerteen klanen. Ansøgerens svigermoder brød sig ikke om ansøgeren, hvorfor hun i 2010 rejste illegalt til Syrien med assistance fra sin ægtefælle. Her opholdt hun sig i omkring et år og fire måneder, inden hun tog til Tyrkiet og dernæst til Grækenland og derfra videre til Danmark, hvor to af hendes kusiner er bosiddende. Ansøgerens moder er efter ansøgerens flugt blevet opsøgt af al-Shabaab, ligesom ansøgerens broder har været tilbageholdt af al-Shabaab. Ansøgeren har supplerende til advokaten og under nævnsbehandlingen anført, at hun har været tilbageholdt to dage af al-Shabaab, men at hun undslap fra det skur, hvor hun var tilbageholdt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren forklaringer på væsentlige punkter fremstår upræcise og divergerende, ligesom hun har udbygget sine forklaringer. Hun har til samtalen oplyst, at hun indvilligede i ægteskabet med en af al-Shabaabs medlemmer, hvorefter hun kunne vende tilbage til sin bopæl i Gandarshe. Til advokatindlægget og under nævnsbehandlingen har hun derimod forklaret, at hun var tilbageholdt i nogle dage af al-Shabaab, men flygtede fra fangenskabet, hvorefter hun rejste til Boosaaso i Puntland. Om sit forhold til sin nuværende ægtefælle har hun til samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at det var kærligt, men at hun ikke brød sig om sin svigermoder. Til advokatindlægget og under nævnsbehandlingen har hun derimod forklaret, at hendes ægtefælle var voldelig imod hende. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaringer om konflikten med al-Shabaab til grund for sagen. Flygtningenævnet finder ikke, at hun som følge af sit klantilhørsforhold kan henvises til at tage ophold i Boosaaso, selvom hun har boet der i omkring et år inden hendes udrejse til Syrien. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan henvises til at tage ophold i sit hjemområde, Marka-området syd for Mogadishu, bemærker Flygtningenævnet følgende: Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende det sydlige og centrale Somalia, sammenholdt med de foreliggende prøvesager fra maj 2013 om sikkerhedssituationen i Somalia, at den sikkerhedsmæssige situation i området er væsentligt forbedret siden tidspunktet for Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols dom i Sufi and Elmi v. UK. Forbedringerne består blandt andet i en nedgang i antallet af overgreb, herunder drab, på civile, og i sammenhæng hermed en reduceret risiko for overgreb på civile og samtidig en væsentlig indskrænkning i omfanget af kamphandlinger med brug af våben. I baggrundsoplysningerne beskrives trods forbedringerne samstemmende ringe vilkår for menneskerettighederne i Mogadishu og Somalia generelt. Om al-Shabaabs rolle anføres blandt andet, at organisationen er svækket og nu primært benytter sig af nålestiksoperationer som angrebsmiddel. Den forbedrede situation er beskrevet i en række rapporter om den seneste udvikling i Somalia, herunder Mogadishu. Det drejer sig – udover Landsinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra maj 2013, jf. herom nedenfor – blandt andet om Amnesty Internationals notat fra den 15. maj 2013 ”Returns to South and Central Somalia: A Violation of international Law”, Dansk Flygtningehjælps notat fra den 5. marts 2013 om asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia, Human Rights Watchs rapporter ”Somalia: New al-Shabaab attacks are war Crimes” fra den 16. april 2013, ”Hostage of the gatekeepers” fra den 28. marts 2013, ”The Netherlands: Halt Plan to Deport Somalis” fra den 21. februar 2013 og ”World Report 2013 – Somalia” fra den 31. januar 2013, Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra den 4. januar 2013 ”Update on Security and human rights issues in South-Central Somalia, including Mogadishu”, Landinfos notat af 6. december 2012 ”Somalia: Sikkerhet og humanitære forhold i Mogadishu”, Migrationsverkets rapport ”Säkerhetssituationen i Somalia” fra den 24. oktober 2012, British Home Offices rapport ”Operational Guidance Note Somalia” fra den 1. oktober 2012 samt Udlændingestyrelsens notat af 14. maj 2013 om Sveriges og Norges Somalia-praksis. Det fremgår af den seneste rapport, Udlændingestyrelsen og Landinfos fact finding rapport ”Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia” nr. 3/2013, maj 2013, blandt andet, at lufthavnen i Mogadishu og områderne heromkring er meget sikre, hvorfor luftvejen til og fra byen er åben. Al-Shabaab målretter hovedsageligt sine angreb mod regeringsmedlemmer, myndighedspersoner og regeringens internationale støtter samt personer, der associeres hermed. Det fremgår af punkt 3.3 i den ovennævnte fact finding rapport fra maj 2013, at Marka-området er stærkt kontrolleret af AMISOM og SNAF, og at al-Shabaabs aktiviteter i området er af mindre alvorlig karakter. Efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger finder nævnet ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til Marka-området, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i området. For så vidt ansøgerens individuelle situation bemærker Flygtningenævnet særligt, at ansøgeren har efter det oplyste fortsat sin moder, en moster og fire søskende boende i hjembyen, Gandarshe. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til dette område vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb fra al-Shabaabs side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2013/7
