Nævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er tilhører Asharaf-klanen og muslim fra bydelen Yaqsheed i Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han dels frygter at blive tvangshvervet til al-Shabaab, ligesom ansøgeren frygter de generelle forhold i Mogadishu. Ansøgeren har hertil oplyst, at hans to onkler i 2009 rettede telefonisk henvendelse til ansøgerens moder for at hverve ansøgeren til al-Shabaab, hvilket moderen imidlertid afviste, da ansøgeren var hendes eneste søn. Moderen afgik ved døden omkring to måneder inden ansøgerens udrejse af Somalia i foråret 2012. Ansøgeren havde i perioden fra 2009 og frem til udrejsen ikke yderligere problemer med de to onkler, ligesom ansøgeren heller ikke modtog andre henvendelser fra al-Shabaab i denne periode. Flygtningenævnet bemærker generelt, at forholdene i Mogadishu og den sikkerhedsmæssige situation i området ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er væsentligt forbedret siden tidspunktet for Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols dom af 28. juni 2011 i Sufi and Elmi v. UK. Forbedringerne består blandt andet i en nedgang i antallet af overgreb, herunder drab, på civile, og i sammenhæng hermed en reduceret risiko for overgreb på civile og samtidig en væsentlig indskrænkning i omfanget af kamphandlinger med brug af våben. I baggrundsoplysningerne beskrives trods forbedringerne samstemmende ringe vilkår for menneskerettighederne i Mogadishu og Somalia generelt. Om al-Shabaabs rolle anføres blandt andet, at organisationen er svækket og nu primært benytter sig af nålestiksoperationer som angrebsmiddel. Den forbedrede situation er beskrevet i en række rapporter om den seneste udvikling i Somalia, herunder Mogadishu. Det drejer sig – udover Landsinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra maj 2013, jf. herom nedenfor – blandt andet om Amnesty Internationals notat fra den 15. maj 2013 ”Returns to South and Central Somalia: A Violation of international Law”, Dansk Flygtningehjælps notat fra den 5. marts 2013 om asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia, Human Rights Watchs rapporter ”Somalia: New al-Shabaab attacks are war Crimes” fra den 16. april 2013, ”Hostage of the gatekeepers” fra den 28. marts 2013, ”The Netherlands: Halt Plan to Deport Somalis” fra den 21. februar 2013 og ”World Report 2013 – Somalia” fra den 31. januar 2013, Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra den 4. januar 2013 ”Update on Security and human rights issues in South-Central Somalia, including Mogadishu”, Landinfos notat af 6. december 2012 ”Somalia: Sikkerhet og humanitære forhold i Mogadishu”, Migrationsverkets rapport ”Säkerhetssituationen i Somalia” fra den 24. oktober 2012, British Home Offices rapport ”Operational Guidance Note Somalia” fra den 1. oktober 2012 samt Udlændingestyrelsens notat af 14. maj 2013 om Sveriges og Norges Somalia-praksis. Det fremgår af den seneste rapport, Udlændingestyrelsen og Landinfos fact finding rapport ”Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia” nr. 3/2013, maj 2013, blandt andet, at al-Shabaab i det væsentligste er fordrevet fra Mogadishu, og at regeringen i samarbejde med AMISOM (African Union Mission in Somalia) har overtaget kontrollen over byen. Lufthavnen og områderne heromkring er meget sikre, hvorfor luftvejen til og fra byen er åben. Direkte kamphandlinger med brug af våben på begge sider er ophørt, og en vis genopbygning af byen er gået i gang. Tilbageflytning til byen af såvel IDP’s som af somaliere fra udlandet finder sted. Om end al-Shabaabs position i Mogadishu er betydeligt svækket økonomisk og organisatorisk i forhold til tidligere, har gruppen dog stadig undergrundsceller og infiltrerer i det skjulte i byen, hvor det derfor kan være svært at vide sig helt sikker i forhold til al-Shabaab, og gruppen kan trods svækkelsen mobilisere ressourcer til at foretage angreb, hvor det for alvor prioriteres. Antallet af civile, der bliver slået ihjel, svinger periodevis, men tendensen har været en markant nedgang i antallet af dræbte civile gennem de sidste par år. Folk kan nu gå og flytte frit omkring. Al-Shabaab målretter hovedsageligt sine angreb mod regeringsmedlemmer, myndighedspersoner og regeringens internationale støtter samt personer, der associeres hermed. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at man ved sin blotte tilstedeværelse i området kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Derfor er der ikke grundlag for at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 alene som følge af de generelle forhold i Mogadishu. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hans moder døde. Oprindeligt var det oplyst at være i 2011, senere at det var i 2012. Ansøgeren har forklaret, at hans dialekt skyldes, at hans moder stammede fra det nordlige Somalia, hvor hun var født. I familieskemaet er hun angivet til at være født i Mogadishu. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har oplyst, at han senest har været sammen med de onkler, som har været tilknyttet al-Shabaab, da han var omkring 10 år gammel, samt at han ikke kender de pågældendes nuværende opholdssteder. Ansøgeren har oplyst, at han har boet det samme sted i Mogadishu hele sit liv. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer bemærker, at ansøgeren først i forbindelse med asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen oplyste, at de to onkler i 2009 telefonisk havde opfordret hans moder til, at han tilsluttede sig al-Shabaab, og at moderen ikke på noget senere tidspunkt oplyste igen at have talt med onklerne derom, samt at ansøgeren efter instruks af landsmænd her i landet skulle undlade at oplyse for meget om sine forhold. Et flertal af Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren på troværdig vis har forklaret om sine forhold og tilsidesætter som følge heraf ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har været udsat for noget, der kan sidestilles med en tvangsrekruttering. Uanset om ansøgerens forklaring om henvendelsen fra onklerne i 2009 lægges til grund, findes dette forhold ikke i dag at være af en sådan karakter at det kan begrunde asyl. Ved afgørelsen heraf lægger Flygtningenævnet afgørende vægt på de ændrede baggrundsoplysninger vedrørende forholdene i Mogadishu, herunder vedrørende tvangsrekruttering. Ansøgerens risiko ses således ikke så reel, at denne kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og heller at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2013/6
