Nævnet stadfæstede i juni 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009. Senere i 2009 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at Italien var ansvarlig for behandlingen af ansøgerens asylsag i medfør af Dublin-forordningen. I begyndelsen af 2010 blev ansøgeren registreret forsvundet. I 2012 søgte ansøgeren på ny asyl i Danmark.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk reer mataan og muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren udrejste af Somalia i 2008 og blev meddelt opholdstilladelse i Italien, som var gældende indtil den […] 2011. Hun udrejste til Sverige, hvor hun søgte asyl den […] 2009, men blev hjemsendt til Italien af de svenske myndigheder. Hun søgte på ny asyl i Danmark den […] 2009, men besluttede at skjule sig i Danmark, da hun fik oplysning om, hun ville blive sendt til Italien. Hun har til Udlændingestyrelsen den […] 2012 oplyst, at hun efterfølgende har været i Italien, hvor hun har fået fornyet sin opholdstilladelse, der herefter er gældende til den […] 2014. På forespørgsel fra Udlændingestyrelsen har de italienske immigrationsmyndigheder den […] 2012 oplyst, at ansøgeren ”was issued a permit of stay for subsidiary protection expiring on […] 2014”. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at Al Shabaab vil forfølge hende. Hun har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Italien frygter at skulle leve på gaden uden fornøden adgang til mad og drikke. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er meddelt og stadig har opholdstilladelse i Italien som følge af sine konflikter i Somalia. Nævnet lægger endvidere til grund, at hun kan indrejse legalt i Italien og lovligt opholde sig der, ligesom hun ved ophold i Italien vil være beskyttet mod at blive videresendt til Somalia eller til et land, hvor hun ikke er beskyttet mod at blive videresendt til Somalia. Herefter, og da de af ansøgeren anførte socioøkonomiske problemer forbundet med en tilbagevenden til Italien ikke kan føre til et andet resultat, finder Flygtningenævnet, at hun må henvises til at søge de italienske myndigheders beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” soma/2013/5
