Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. I 2006 meddelte Udlændingestyrelsen første gang ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Senere i 2006 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I februar 2009 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag på genoptagelse. I juli 2011 besluttede Flygtningenævnet at udsætte udrejsefristen indtil videre på baggrund af en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 28. juni 2011 (”Case of Sufi and Elmi v. the United Kingdom”). I januar 2012 besluttede Flygtningenævnet at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, idet Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 14. december 2011 besluttede at hjemvise alle nævnets sager til Udlændingestyrelsen vedrørende somaliske statsborgere fra det sydlige og det centrale Somalia, herunder verserende sager, der var stillet i bero, samt allerede afgjorte sager, hvor ansøgere var i udsendelsesposition, og hvor udrejsefristen var udsat på baggrund af den nævnte dom. I 2012 meddelte Udlændingestyrelsen anden gang ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er somalisk statsborger, muslim og tilhører hovedklanen Reer Hamar. Han er født i […] i det sydlige Somalia og udrejste af Somalia i 1994. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til ansøgerens konflikt med en forretningsmand og militærperson, der i 1986 angav ansøgeren til myndighederne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i 1986 blev fængslet af myndighederne som mistænkt for at tilhøre en oprørsgruppe. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de militærpersoner, der standsede ham i 1990, i hvilken forbindelse han blev såret af skud. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er født og opvokset i [...] i det sydlige Somalia, hvor han ikke kan tage ophold på grund af den aktuelle situation og manglende familie og netværk. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke kan tage ophold i det nordlige Somalia, som han ikke har tilknytning til, og hvor han ikke har familie eller netværk. For så vidt angår det af ansøgeren påberåbte asylmotiv vedrørende konflikt med en forretningsmand, frihedsberøvelse af myndighederne og skudepisoden, er det Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke er fremkommet med oplysninger, der giver grundlag for en ændret vurdering i forhold til den, der er lagt til grund af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet i 2006 vedrørende ansøgerens ansøgning om asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er gået mange år siden konflikterne, og at ansøgeren efterfølgende har kunnet opholde sig i Somalia en længere årrække uden at opleve problemer med hverken forretningsmanden eller myndighederne. Vedrørende ansøgerens tilknytning til Somalia lægger Flygtningenævnet efter ansøgerens egne forklaringer og oplysninger til myndighederne til grund, at ansøgeren er opvokset i det nordlige Somalia, hvor han har boet og arbejdet i en længere årrække forud for udrejsen i 1994, herunder i eller omkring Hargeisa og […] i det nordlige Somalia. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren vil kunne henvises til at tage ophold i det nordlige Somalia. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste alene har haft begrænset kontakt til sin ægtefælle og familie i Somalia, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i tilfælde af tilbagerejse til Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2012/3
