Soma20082

Nævnet stadfæstede i marts 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, samt to børn. Indrejst i 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som begrundelse for sin asylansøgning havde henvist til, at hun tilhører minoritetsklanen Asharaf, og at hun ved en tilbagevenden frygtede at blive udsat for vold, idet hun er uden familienetværk i Somalia, hvor der er kaos. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun har sin mand og to børn i Danmark. Hverken de generelt vanskelige vilkår i Somalia eller ansøgerens klantilhørsforhold kunne i sig selv begrunde asyl. Ansøgerens familieforhold kunne heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren havde derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en hjemvenden ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Som/2008/2