Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen […] og er muslim fra Barawe i regionen Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor forklaret, at han i hjemlandet arbejdede som skopudser, og at han en dag i starten af 2012, mens han arbejdede, blev opsøgt at tre mænd fra al-Shabaab, som tvang ham med sig. Klageren blev efterfølgende tilbageholdt sammen med fire andre mænd, idet de var mistænkt for at være spioner for de somaliske myndigheder. Under tilbageholdelsen blev klageren udsat for voldelige overgreb, idet han blev slået og sparket, ligesom han fik tvunget hovedet under vand. Den sidste nat, hvor klageren var tilbageholdt, fik han og de øvrige fanger af en vagt at vide, at de skulle henrettes. Vagten ønskede at hjælpe en af de øvrige fanger, idet denne var hans slægtning, men da de andre fanger, herunder klageren, pressede vagten, hjalp han ligeledes dem med at flygte. Få dage senere udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [primo] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke nærmere begrundet, men Udlændingestyrelsen har i tilladelsesresolution af [ultimo] 2013 anført begrundelsen. Det fremgår heraf, at Udlændingestyrelsen fandt, at en udsendelse til det sydlige og centrale Somalia udgjorde en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, jf. daværende praksis. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen ikke fandt at kunne lægge klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund, idet den på visse punkter fremstod utroværdig. Udlændingestyrelsen inddrog [i efteråret] 2017 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv om konflikten med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab på centrale punkter fremstår utroværdig, idet forklaringen bærer præg af divergenser og en meget lille detaljeringsgrad samtidig med, at forklaringen på visse punkter er usammenhængende. Klageren har således ikke kunne redegøre nærmere for sammenhængen mellem sit job som skopudser og den omstændighed, at al-Shabaab beskyldte ham for at være spion for myndighederne, ligesom der heller ikke er nogen sammenhæng mellem den omstændighed, at al-Shabaab beskyldte ham for at være spion, og den omstændighed, at al-Shabaab ikke stillede spørgsmål til ham herom under tilbageholdelsen. Klageren har endvidere forklaret upræcist og divergerende om, hvorvidt han blev afhørt af vagterne og om, hvorvidt vagten Mowlid var bror til en af fangerne eller en fjern slægtning til denne. Endelig har han forklaret divergerende om sin flugt, herunder om hvorvidt han løb i vandkanten, og om han løb hjem til sin mor eller til en ven. Han har svaret afglidende og upræcist på spørgsmål om de andre fanger og fængslet, og han har ikke været i stand til at redegøre for finansieringen af sin rejse til Danmark eller for sine manglende forsøg på at komme i kontakt med sin mor og kone, efter han fik opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren havde en konflikt med al-Shabaab ved sin udrejse. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren på anden vis var profileret over for al-Shabaab. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om klagerens hjemområde, at Barawe aktuelt er under kontrol af AMISON. Det fremgår endvidere, at de generelle forhold i Somalia er forberedt. Om end forholdene efter baggrundsoplysningerne fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, lægger Flygtningenævnet til grund, at ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i Somalia ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet finder således, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Vedrørende klagerens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet, at klageren, der er født i 1987, blev meddelt opholdstilladelse i Danmark [primo] 2014. Han har bestået dansk prøve II og er i gang med 10. klasse på VUC. Han har ikke opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en erhvervsrettet eller videregående uddannelse. Han har alene været i praktikophold. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/95/DH
