Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har oplyst, at hun er muslim fra [byen X] i Galgaduud-regionen, Somalia, og tilhører klanen Hawiye. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv under sin oprindelige asylsag henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin farbroder, som er medlem af al-Shabaab, enten vil slå klageren ihjel eller foranstalte, at andre medlemmer af al-Shabaab slår hende ihjel, som følge af flugten fra et tvangsægteskab, som hendes farbroder havde arrangeret for hende. Klageren har til støtte herfor forklaret, at hun i 2008 blev gift med sin ægtefælle, [A], uden sin farbroders samtykke. Farbroderen blev meget vred, da han opdagede ægteskabet og lod klageren fængsle i perioden fra 2008 til 2012. Da klageren blev løsladt, var ægtefællen udrejst af Somalia. Farbroderen arrangerede et ægteskab mellem klageren og farbroderens søn, [B]. Hverken [B] eller klageren ønskede ægteskabet, og [B] forsvandt efter vielsen. [I sommeren] 2013 meddelte farbroderen sit ønske om, at klageren skulle indgå et ægteskab med farbroderens ven fra al-Shabaab. Klageren ønskede ikke at blive gift med personen fra al-Shabaab, hvorfor hun kontaktede sin forsvundne ægtefælles tante. Tanten lovede at hjælpe klageren, og en måned senere lykkedes det klageren at udrejse med hjælp fra tanten. [I sommeren] 2013 tog klageren fra sin landsby med henblik på endelig udrejse af Somalia. Klageren har videre som asylmotiv under sin inddragelsessag i Udlændingestyrelsen henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter, [C], vil blive omskåret, tvangsfjernet og tvangsgift, idet klagerens ægteskab med børnenes far ikke er accepteret af farbroderen, som er al-Shabaab-medlem og, at hendes søn, [D], vil blive hjernevasket og tvangsrekrutteret til al-Shabaab og tvangsfjernet fra klageren. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen tilsidesatte under den oprindelige behandling klagerens forklaring om sit asylmotiv og lagde herved vægt på, at klagerens forklaring om sin konflikt med sin farbror på centrale punkter fremstod divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med farbroren til grund. Nævnet bemærker først, at klagerens baggrund er udokumenteret, og at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin ægtefælles forhold til Udlændingestyrelsen. Nævnet finder, at klagerens forklaring på ses i dette lys. Nævnet finder, at klagerens forklaring om fængslingen i fire år og forholdene i fængslet fremstår helt usandsynlig. Nævnet finder i det hele ikke, at klageren kan anses for at have den baggrund, som hun påberåber sig. Flygtningenævnet kan ikke tilsidesætte klagerens forklaring om, at hun stammer fra [byen X]. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder kontrolkort af 14. november 2018, til grund, at al-Shabaab fortsat har magten i det område, klageren har forklaret, hun kommer fra. Flygtningenævnet tiltræder, at forholdene i [byen X] er ændrede på en sådan måde, at det ikke vil være i strid med EMRK artikel 3 på ny at henvise klageren til at tage ophold der. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er således til stede. For så vidt angår vurderingen efter udlændingelovens § 26, bemærker Flygtningenævnet, at klageren har opholdt sig her i landet i omkring 5½ år, at hun har født to børn her i landet, at hun ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, og at hun ikke har væsentlige helbredsmæssige problemer. Nævnet bemærker endvidere, at klagerens ægtefælle efter det oplyste har opholdstilladelse i USA. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke finder, at klagerens børn selvstændigt opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at § 26-hensynene ikke har en sådan vægt, at klagerens opholdstilladelse alligevel ikke skal inddrages. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/91
