Nævnet meddelte i januar 2019 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra [en landsby] i Lower Shabelle-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Boon og subklanen Madhiban. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Klageren frygter endvidere de andre klaner i området. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for de andre klaner i området, har klageren oplyst, at han tilhører en minoritets-klan. Hans klan blev set ned på af andre klaner i området. Klagerens klan blev også beskyldt for ikke at være muslimer, idet de spiste kød fra dyr, som ikke var halalslagtet. Klageren har endvidere oplyst, at han blev slået af ældre personer fra Kuure-klanen, da de beskyldte ham for ikke at være muslim. Han blev også slået af de andre nomader, ligesom de bandede ad ham. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab, har klageren oplyst, at al-Shabaab har taget både hans bror og hans søster. Hans bror er blevet tvangshvervet, mens hans søster er blevet tvangsgift med et al-Shabaab medlem. Klageren har endvidere oplyst, at han talte med personer fra al-Shabaab, som bad ham kæmpe for dem. Personer fra al-Shabaab kom jævnligt i klagerens område for at tale med folk. Endelig har klageren oplyst, at al-Shabaab vil betragte ham som vantro, idet han har været i udlandet og ikke har villet lade sig inddrage i jihad. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Et flertal af Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen klagerens forklaring om hans konflikt med al-Shabaab til grund, idet han har forklaret sammenhængende og konsistent. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klagerens søster blev tvangsgift med et medlem af al-Shabaab i 2007, at hun og ægtefællen fortsat bor i landsbyen, at hans bror blev tvangshvervet af al-Shabaab i 2009, og at klageren flere gange modtog henvendelser fra al-Shabaab om hvervning, senest kort tid før flugten. Idet klageren kommer fra en mindre landsby, der er under delt kontrol af al-Shabaab og AMISOM/SNA, da hans søster og svoger, der er medlem af al-Shabaab, bor i landsbyen og da hans stedmor arbejder for al-Shabaab finder et flertal af nævnet, at klageren er profileret og dermed risikerer tvangshvervning i tilfælde af, at han vender tilbage. Et flertal af nævnet finder derfor, at klageren fortsat er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Idet klageren ikke tidligere har opholdt sig i større byer, for eksempel Mogadishu, da han kommer fra en mindretalsklan og da han ikke har netværk i større byer, for eksempel Mogadishu, finder nævnet ikke, at klageren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Somalia. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [en dato] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/9/JAH
