soma201987

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim. Ansøgeren er født i Dhagahbur, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at ansøgeren vil blive slået ihjel af ansøgerens tidligere ægtefælle, [A]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter at leve i skam, idet ansøgeren blev udsat for voldtægt og fik et barn uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at hun frygter [A] oplyst, at ansøgeren blev gift med [A], fordi ansøgeren troede, at han var en god mand. Ansøgeren fik en søn ved navn [B] sammen med [A].  Ansøgeren har endvidere oplyst, at [A] ville have, at ansøgeren skulle bede, men at ansøgeren ikke kunne dette, da hun ikke havde lært Koranen. Som følge heraf blev ansøgeren udsat for vold i 2003, og ansøgeren blev brændt på hovedet i 2005, hvorefter ansøgeren måtte opholde sig på et hospital i syv måneder i Mogadishu. Da ansøgeren fandt ud af, at [A] var medlem af al-Shabaab og som følge heraf ofte deltog i krig, sendte ansøgeren [B] til Puntland i Somalia. Efterfølgende udrejste ansøgeren af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger særlig vægt på at det af akterne fra hendes græske asylsag fremgår, at hun flygtede af økonomiske grunde, og at hendes ægtefælle og fire børn, hvoraf mindst den ene er en voksen søn, fortsat bor i Mogadishu. Det forhold, at ansøgeren under mødet for nævnet har forklaret, at hun ikke ved, hvad hun forklarede til de græske myndigheder, at hun var fuld og syg under samtalerne, og at hun blot oplyste noget for at få et opholdskort, kan ikke føre til, at oplysningerne til de græske myndigheder ikke kan lægges til grund. På trods af ansøgerens forklaring for nævnet, findes hun herefter ikke at have sandsynliggjort, at hun er forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, i Mogadishu, eller at hun i øvrigt er uden mandligt netværk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/87/GJEY