Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at klagerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Klageren er somalisk statsborger og muslim fra [A], Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører klanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, som har anklaget ham for at være spion for regeringen og dømt ham til døden. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev slået ihjel af al-Shabaab i [starten af] 2010, da han som sundhedsfaglig person arbejdede for internationale organisationer. I [foråret] 2010 blev klageren sammen med andre unge mænd taget til fange af al-Shabaab, der ville hverve dem. Klageren var tilbageholdt i to måneder, inden nogle ældre i byen fik nogle af dem løsladt. Al-Shabaab anklagede herefter klageren for at være spion for regeringen og samarbejde med internationale organisationer på grund af hans fars forhold. I [starten af] 2011 flyttede klageren og hans familie ud af byen, fordi de var trætte af, at al-Shabaab ransagede og opsøgte deres bopæl. I [foråret] 2011 blev klagerens bopæl igen opsøgt af al-Shabaab. De sagde til hans ægtefælle, at klageren var spion, og at de ville slå ham ihjel. Ægtefællen advarede klageren, som arbejdede på familiens jord, og de besluttede, at han skulle udrejse. Klageren gemte sig hos personer fra sin klan i to måneder, hvor hans onkel solgte jorden, inden han udrejste af Somalia i [foråret] 2012. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i slutningen af] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder at kunne lægge klagerens forklaring om, at han blev forsøgt tvangsrekrutteret til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren kan anses for profileret i forhold til al-Shabaab, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren blev forsøgt tvangsrekrutteret som led i en generel tvangshvervning. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at al-Shabaab ikke udøver kontrollen over klagerens hjemby, men at AMISOM siden foråret 2014 de facto har udøvet kontrollen over byen. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [A] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder i artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I Flygtningenævnets vurdering er indgået, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [en nærmere angiven dato i slutningen af] 2013. Klageren er født i 1987 og opvokset i [A] i det sydlige Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse i 2012 som ca. 25-årig. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark, men har efter det oplyste en ægtefælle og søskende i Uganda. Klageren har bestået Prøve i Dansk 1. Klageren har deltaget i forskellige praktikordninger gennem jobcenter og kommune, men har ikke haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Han har siden 2013 været medlem af fodboldklubben […], hvor han også har været frivillig i klubben og deltaget som en del af trænerteamet. Klageren er sund og rask. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/85/JABP
