Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører [klanen X] og er muslim fra Belet Weyne, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han har nægtet at samarbejde med dem. Klageren har videre henvist til, at han frygter al-Shabaab, fordi han har været i et europæisk land og derfor vil blive betragtet som en forræder, spion eller vantro. Endelig har klageren henvist til, at han frygter de somaliske myndigheder, idet han risikerer at blive forvekslet med et medlem af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring [efteråret] 2010 blev opsøgt af al-Shabaab, idet de ønskede, at klageren og de øvrige unge drenge skulle slutte sig til dem. Den anden gang, klageren blev opsøgt af al-Shabaab, afslog han at samarbejde med dem. To dage senere blev han pågrebet og tilbageholdt af al-Shabaab i et gammelt hus. Efter to dage lykkedes det klageren at flygte fra al-Shabaab, idet han overbeviste dem om, at han ville samarbejde med dem. Derefter tog klageren hjem til sin onkel. Klageren oplyste videre, at han efter yderligere to dage på ny blev pågrebet af al-Shabaab og ført tilbage til det gamle hus. Her blev klageren slået af al-Shabaab, og hans arm blev brækket, fordi han var flygtet fra dem. Det lykkedes igen klageren at flygte, da al-Shabaab blev angrebet af regeringsstyrker. Klageren tog derpå hjem til sin bopæl, hvor hans mor og ægtefælle behandlede hans arm. Dernæst tog klageren til Mogadishu, hvorfra han udrejste af Somalia. Endelig har klageren oplyst, at hans mor og ægtefælle blev opsøgt af al-Shabaab i løbet af de syv dage, han opholdt sig i Mogadishu inden sin udrejse. Al-Shabaab spurgte efter klageren og sagde til hans familie, at han var vantro og dømt til henrettelse, fordi han var flygtet fra dem. Klagerens mor og ægtefælle havde ingen konflikter med al-Shabaab efterfølgende. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2017 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund, og idet Udlændingestyrelsen lagde vægt på daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. [I foråret] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, og [i efteråret] 2017 berigtigede Udlændingestyrelsen afgørelsen af [en dato i foråret] 2017. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at Udlændingestyrelsen ikke længere kunne lægge klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund på inddragelsestidspunktet. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikere forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om asylmotivet fremstår divergerende, upræcist og utroværdigt. Klageren har udover de divergenser, der må forventes som følge af, at der er gået 8-9 år siden, han udrejste af Somalia, forklaret divergerende om helt centrale dele af sit asylmotiv. Klageren har således forklaret divergerende om flugten fra huset i skoven. Han har først over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han flygtede ved at springe ud af et vindue, mens han under nævnsmødet forklarede, at han flygtede, mens han var uden for huset. Han har endvidere forklaret, divergerende om, hvordan han fik mulighed for at flygte. Han har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at der opstod en skudepisode, hvorfor han fik mulighed for at flygte, mens han under nævnsmødet forklarede, at det var mørkt og regnede, og at han ikke vidste om vagten var faldet i søvn, og at han derfor kunne flygte fra stedet. Denne forklaring ændrede han først, da han blev gjort bekendt med, hvad han tidligere havde forklaret. Han har dertil forklaret upræcist om antallet af tilbageholdelser og om stederne, hvor han blev tilbageholdt. Han har endelig forklaret upræcist og svaret afglidende på alle spørgsmål om, hvornår han blev gift, boede med sin hustru, blev tilbageholdt og udrejste. Klagerens hustru har i forbindelse med sin ansøgning om familiesammenføring med klageren afgivet en forklaring, som ikke på et eneste punkt understøttede klagerens forklaring. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Somalia eller, at han har været eller er profileret i forhold til al-Shabaab eller andre. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om klagerens hjemområde, at Belet Weyne aktuelt er under kontrol af AMISON. Det fremgår endvidere, at de generelle forhold i Somalia er forberedt. Om end forholdene efter baggrundsoplysningerne fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, lægger Flygtningenævnet til grund, at ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i Somalia ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet finder således, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Vedrørende klagerens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet, at klageren har haft opholdstilladelse i Danmark siden [slutningen af] 2012. Klageren har ikke opnået nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke gennemført en uddannelse. Han har alene bestået danskprøve 1 og været i praktik. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/84/ATN
