Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes far vil tvinge hende til at gifte sig mod hendes vilje. Endvidere er hun ikke længere jomfru. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for kvinder i Somalia. Til støtte for konflikten med sin far har ansøgeren oplyst, at hendes far tyggede khat og ved flere lejligheder var voldelig over for ansøgeren, hendes søskende og deres mor. Ansøgerens far forsøgte flere gange at arrangere ægteskab for ansøgeren, hvilket hun modsatte sig. Om de generelle forhold for kvinder i Somalia har ansøgeren oplyst, at der ikke er frihed for kvinder i Somalia, fordi det er mændene, der bestemmer. Ansøgeren vil gerne selv vælge, hvem hun skal giftes med. Ansøgeren har erkendt, at hun har forklaret usandt om sit asylmotiv ved den første samtale med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet må derfor foretage en indgående vurdering af ansøgerens troværdighed. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren nu er 32 år og veluddannet, idet hun har gået på universitetet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for sådanne overgreb fra sin fars side, at hun har behov for beskyttelsesstatus. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren ikke alene har forklaret usandt i den første samtale med Udlændingestyrelsen, men ansøgeren må også anses for at have udbygget forklaringen om farens overgreb mellem den anden samtale med Udlændingestyrelsen og forklaringen for Flygtningenævnet. Nævnet bemærker endvidere, at der ikke var en enkelt, konkret episode, der var årsag til udrejsen, men at denne skete, da ansøgeren var færdig med et skoleår på universitetet. Nævnet finder heller ikke, at det forhold, at ansøgeren måtte have haft et udenomsægteskabeligt forhold, indebærer, at ansøgeren risikerer sådanne overgreb fra farens side, at hun har behov for beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har et tilstrækkeligt mandligt netværk i Somalia. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at de generelle forhold for kvinder i Somalia er af en sådan karakter, at ansøgeren ikke vil kunne sendes tilbage til Somalia. Nævnet henviser herved til den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. september 2015 i sagen R.H. mod Sverige (application 4601/14) og FN’s Kvindekomités udtalelse af 21. juli 2017 i sagen F.F.M. mod Danmark (communication No. 70/2014). Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/8/MAH
