Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og muslim fra byen […] i Lower Juba-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Sheerkhal, underklanen [x], subklanen [y] og familieklanen [z]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter familien til hans tidligere kæreste og familien til de personer, som hans fætter har slået ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han arbejdede i en butik i sin hjemby, hvor han solgte musik for lokale kunstnere. I [foråret] 2011 henvendte al-Shabaab sig i forretningen og forklarede klageren, at de ikke mente, at det musik, som blev solgt i forretningen, var haram og derfor ikke i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning. Samtidig blev klageren bedt om at sælge kassettebånd med islamiske budskaber. Al-Shabaab fandt sidenhen ud af, at klageren fortsat solgte det forbudte musik. De henvendte sig derfor igen i butikken, hvor de udsatte klageren for vold og gav ham advarsler om konsekvenserne, hvis han fortsat solgte musikken. Inden al-Shabaab forlod stedet satte de ild til butikken. Klageren solgte ikke forbudt musik efterfølgende. I [efteråret] 2011 opstod endnu et problem med al-Shabaab, idet de havde fundet ud af, at klageren havde gjort sin kæreste gravid udenfor ægteskab. Al-Shabaab opsøgte herefter klagerens bopæl, hvor hans mor var den eneste hjemme på tidspunktet, idet klageren selv befandt sig hos en ven. Klagerens onkel havde efter al-Shabaabs besøg kontaktet klageren og fortalt, hvad der var hændt. Dette havde onklen fået fortalt af klagerens mor. Klageren udrejste herefter af Somalia samme dag. Efter klagerens udrejse har han fået oplyst, at hans fætter, [A], har tilsluttet sig al-Shabaab og slået mange mennesker ihjel, hvorfor resten af klagerens familie også udrejste. Klageren frygter derfor hævn fra de dræbtes familier. Herudover har klageren fået at vide, at hans gravide kæreste også blev slået ihjel, hvorfor han frygter hævn fra kærestens familie. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen ikke lægge ansøgerens asylmotiv til grund. Flygtningenævnet henviser til de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har henvist til. Det af klagerens advokat anførte i indlæg af [en dato i begyndelsen af] 2019 kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at advokaten har oplyst, at han ikke har holdt møde med klageren. Siden ansøgeren fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Somalia, er forholdene i Somalia efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger forbedret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende for klageren bemærkes, at ansøgeren i folkeregistret er registreret med ukendt adresse fra [en dato i sommeren] 2018. Han har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og har ikke gennemført en uddannelse. Han har dog bestået prøve i dansk 2 og har påbegyndt fagene dansk og matematik på VUC. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark og har ikke helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/75/JAH
