Nævnet hjemviste i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at klagerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Klageren tilhører subsubklanen [klannavn], subklanen [klannavn], hovedklanen hawiye og er muslim af trosretning fra [landsby], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at al-Shabaab var til stede i klagerens landsby, hvor de forsøgte at hverve klageren. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab slog klagerens far samt to andre mænd ihjel. Efterfølgende hævnede sønnerne til de dræbte personer sig på al-Shabaab og slog to af deres medlemmer ihjel. Herefter henvendte al-Shabaab sig på klagerens bopæl, idet de mistænkte ham for at stå bag drabet på de to medlemmer fra al-Shabaab, men klageren var ikke i landsbyen på tidspunktet for drabet. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Advokaten nedlagde påstand som i sit indlæg og procederede i sagen. Udlændingestyrelsen begærede sagen hjemvist til fornyet behandling af inddragelsessagen. Advokaten havde ingen bemærkninger hertil. Nævnet finder på denne baggrund at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen som begæret.” soma/2019/71/SHH
