Nævnet omgjorde i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-holdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at hun blev meddelt op-holdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Hawiye. Hun er muslim og kommer fra byen Jacar i Galgaduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbageven-den til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, herunder hendes farbror. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes farbror i 2014 arrangerede, at hun mod sin vilje skulle giftes med et ledende medlem af al-Shabaab. Herudover har klageren oplyst, at hun i [vinteren] 2015 blev fængs-let på grund af sit forhold til en anden mand, [M]. Klageren var tilbageholdt omkring et døgn, hvor-efter hun med hjælp fra sin mors veninde flygtede fra fængslet. Klageren udrejste fra Somalia i [vinteren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hendes farbror vil tvinge hende til at gifte sig med den lokale leder af al-Shabaab, til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren har forklaret divergerende om hændelsesforløbet efter det påståede drab på broren og omstændighederne ved den efterfølgende fængsling og flugt. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for, at tilsidesætte klagerens forklaring om, at hendes farbror er næstkomman-derende i det lokale al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplys-ninger, herunder kontrolkort af 14. november 2018, til grund, at al-Shabaab fortsat har magten i det område, klageren kommer fra. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren [i efteråret] 2017 er blevet gift med [A], der er af somalisk afstamning, men som er indrejst i Danmark som 12-årig i midten af 1990’erne, og som er dansk statsborger. Flygtningenævnets flertal finder under disse om-stændigheder, at der er en reel risiko for, at klageren af al-Shabaab vil blive betragtet som havende knyttet sådanne stærke bånd til Vesten, at hun risikerer sådanne overgreb fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til sit hjemområde, at klageren opfylder betingelserne for beskyttelsesstatus, jf. ud-lændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2017/64/TBP