Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somali. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali, muslim og har under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at han tilhører klanen [U]. Klageren er fra Luuq i Gedo-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin brors kones familie samt forholdene for swahili-talende. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han udrejste af Somalia som 12-årig på grund af kampe mellem Hawiye- og Darod-klanen. Herefter boede klageren i en flygtningelejr i Kenya, hvor han lærte at tale swahili. På grund af sin unge alder havde klageren ikke kendskab til Somalia og var ikke selv til asylsamtale. Familien frygtede at vende tilbage til Somalia på grund af kampene mellem al-Shabaab og regeringen. Da klagerens bror og svigerinde skulle giftes opstod der en konflikt. Svigerindens familie accepterede ikke ægteskabet, hvorfor klageren og broren kom op at slås med svigerindens familie. I forbindelse hermed blev klageren ramt med en økse i hovedet. Klageren har ikke efterfølgende oplevet problemer med svigerindens familie, som er bosat i Mogadishu, Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet har fået oplyst, at klagerens brors og svigerindes sager af Flygtningenævnet er blevet hjemvist til Udlændingestyrelsen som følge af, at brorens og svigerindens børn har indgivet ansøgning om asyl. Uanset at det har været på tale at sambehandle klagerens sag med hans brors og svigerindes sager, har Flygtningenævnet ikke fundet grundlag for også at hjemvise klagerens sag. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke kan antages, at afgørelsen af klagerens brors og svigerindes sager har afgørende betydning for vurderingen af klagerens asylmotiv eller tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet han har forklaret divergerende på centrale punkter. Klageren har forklaret divergerende om sit og sin svigerindes klantilhørsforhold. Af UNHCRs brev af [en dato i sommeren] 2013 til Udlændingeservice i klagerens brors og svigerindes genbosættelsessag fremgår, at klagerens familie tilhører majoritetsklanen Darod, mens klagerens brors ægtefælle tilhører minoritetsklanen Chachi. Af Udlændingestyrelsens resolutionsark i genbosættelsessagen og af referatet af inddragelsessamtalen fremgår ligeledes, at klageren tilhører Darod klanen. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han tilhører minoritetsklanen [U] ligesom sin far, mens hans mor tilhørte Darod klanen. Han har endvidere forklaret, at hans brors ægtefælle tilhørte majoritetsklanen Hawiye. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed. Selv hvis Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, er der tale om en afsluttet konflikt, som ikke længere er af en sådan intensitet, at den er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren og hans familie blev boende i flygtningelejren i Kenya i 7 år uden at opleve yderligere problemer, selvom klagerens brors ægtefælles familie var bekendt med deres opholdssted. Siden ansøgeren fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Somalia, er forholdene i Somalia efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger forbedret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende for klageren bemærkes, at klageren var omkring 12 år ved sin udrejse af Somalia. Han har derefter boet i omkring 24 år i en flygtningelejr i Kenya, inden han blev genbosat i Danmark. Han har forklaret, at han ikke har familie i Somalia. Hans forældre og en bror bor i Danmark og to søstre bor i USA. Klageren har siden [sommeren] 2017 haft fuldtidsarbejde og har forinden haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Han har bestået en prøve i dansk 1. Ansøgeren bor sammen med sine forældre, men Flygtningenævnet finder, at dette forhold ikke giver ham en sådan tilknytning til herboende personer, at opholdstilladelsen af den grund ikke kan inddrages. Flygtningenævnet har herved på den ene side lagt vægt på, at klagerens mor er opereret for kræft i hjernen, og at klageren hjælper sine forældre blandt andet med praktiske opgaver i hjemmet. På den anden side har nævnet lagt vægt på, at Holstebro Kommune i en mail af [en dato i sommeren] 2017 har oplyst, at klageren ikke leverer hjælp til pleje i hjemmet, idet hans mor er selvhjulpen med hensyn til sin daglige personlige pleje, og at klagerens far forventes at kunne varetage de praktiske opgaver i hjemmet, hvis ansøgeren ikke var bosiddende i hjemmet. Klageren har ikke selv helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/63/JAH
