Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim fra [x] i Shabelle Hoose-regionen, Somalia. Klageren er etnisk somali og tilhører klanen [x]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Habargedir-klanen, Biyomal-klanen og al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han tilhører mindretalsklanen [x], som er ubevæbnet. Klagerens tidligere ægtefælle, [X], blev slået ihjel af personer fra Habargedir-klanen, idet [X] forsøgte at jage Habargedir-klanens kvæg væk fra ansøgerens jord, da de åd afgrøderne. I forbindelse hermed fik klageren også selv brækket nogle ribben. Klageren har endvidere oplyst, at han senere blev anklaget for at have gjort en pige, [B], gravid. [B] tilhører Habargedir- og Biyomal-klanen. Klageren frygter derfor klanerne samt al-Shabaab på grund af beskyldningerne om at have gjort [B] gravid. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet klageren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Klageren har forklareret divergerende om det tidsmæssige forløb i forbindelse med, at hans hus blev brændt ned. Klageren har i sin asylsamtale [i foråret] 2014 forklaret, at han på samme dag blev anklaget for at have gjort sin nabo [B] gravid, blev opsøgt af to al-Shabaab medlemmer og fik sit hus brændt ned. Til inddragelsessamtalen [i vinteren] 2017 har han forklaret, at der gik 2-3 dage, fra han blev beskyldt for at have gjort [B] gravid, til han blev opsøgt af al-Shabaab. Herefter gik der yderligere 2-3 dage før hans hus blev brændt ned. Han forklarede endvidere, at det er umuligt at episoderne skete samme dag. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren igen forklaret, at hele forløbet foregik på samme dag. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende og divergerende om drabet på sin første ægtefælle. Under oplysnings- og motivsamtalen har han ikke nævnt denne episode. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans første ægtefælle blev dræbt omkring 8 år før samtalen, og at han selv brækkede nogle ribben i den forbindelse. Der skete ikke andet, og han blev ikke truet. Under inddragelsessamtalen har klageren forklaret, at hans første ægtefælle blev dræbt, og at han selv i den forbindelse blev slået og efterfølgende blev truet, hvorfor han blev nødt til at forlade byen. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han og hans første ægtefælle arbejdede i hver sin ende af deres majsmark, da ægtefællen blev skudt. Disse divergenser, der angår centrale punkter i klagerens asylmotiv, svækker ansøgerens troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort sit asylmotiv og kan ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren er involveret i en klankonflikt, eller at han har nogen konkret og individuel konflikt med al-Shabaab, og han må anses for at være helt uprofileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at det ikke kan antages, at klageren ved tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. EMRK artikel 3. Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende for klageren bemærkes, at klageren var omkring 40 år ved sin udrejse af Somalia. Han har således boet langt det meste af sit liv i Somalia. Klageren har siden [foråret] 2017 haft fast arbejde med klargøring af biler i Danmark. Han har bestået prøve i dansk 1. Han er i [foråret og efteråret] 2016 blevet familiesammenført med 5 af sine børn, hvoraf de 4 fortsat er mindreårige. Henset til længden af børnenes ophold kan de ikke anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Klageren har ikke anden familiemæssig tilknytning til Danmark. Klageren har ikke alvorlige helbredsmæssige problemer, og hans datter [D’s] operation for læbeganespalte er afsluttet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/62/JAH
