Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-holdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger og tilhører hovedklanen […], underklanen […] og subklanen […]. Han er sunni muslim fra [en by i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han en dag spillede fodbold med 15 andre drenge i landsbyen. Al-Shabaab opsøgte drengene og fortalte dem, at de skulle være soldater for al-Shabaab. De blev alle sammen nødt til at acceptere dette, hvorefter de blev kørt hen til et fængsel. Hver morgen blev de fortalt, at de skulle til træning. De personer, der accepterede dette, tog til træning, mens dem, der nægtede, skulle forblive i fængslet. Efter nogle dage besluttede alle i klagerens celle sig for at flygte. De lokkede vagten ind i cellen ved at starte en slåskamp, hvorefter de låste vagten inde i cellen. Derefter flygtede de. Klageren mødte i løbet af flugten tilfældigvis nogle nomader, der hjalp ham med at komme i kontakt med hans morbror i Sudan. Han lejede derefter et værelse i [landsbyen], hvor han opholdt sig i omkring en måned, hvorefter han udrejste af Somalia. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han omkring et år forud for [efteråret] 2017 har fået at vide af en person ved navn [H], at hans far var blevet slået ihjel af al-Shabaab i Somalia. Klageren har endeligt oplyst, at han ikke ved, hvor han skal rejse hen i Somalia, at ingen kan hjælpe ham, og at han ikke kan få lægehjælp i Somalia, hvis han får brug for det. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen vurderede, at klageren havde forklaret konsistent og sammenhængende om sit asylmotiv, hvorfor styrelsen ikke kunne afvise, at klageren var i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb ved en tilbagevenden til [landsbyen]. Styrelsen har i sin afgørelse om inddragelse anført, at klageren i forbindelse med behandlingen af hans asylsag og i forbindelse med hans sag om inddragelse af hans opholdstilladelse, ikke har sandsynliggjort, at klageren er særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet kan på det foreliggende grundlag, efter en konkret og samlet vurdering tilslutte sig dette. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb i hjemlandet, hvorfor klagerens opholdstilladelse kan inddrages, jf. Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende forholdene i klagerens hjemområde, herunder at det af EASO’s rapport af februar 2016 (EASOs Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, February 2016) fremgår, at AMISOM/SNA har kontrollen over [landsbyen], hvilken de overtog den […]. Dette forhold er efter de foreliggende oplysninger uændret. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet herefter, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemområde, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, uanset at forholdene trods forbedringen fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Samtidig fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig, fra at være vilkårlige angreb på civil befolkningen til at være målrettet angreb mod profilerede personer, og at denne ændring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, ligesom det indgår i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i de områder hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Det forhold at klageren ikke mener at kunne få lægehjælp i Somalia, hvis han får brug for det, og ikke har nogen, som kan hjælpe ham, findes ikke i sig selv at være asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder efter en konkret og samlet vurdering af klagerens personlige forhold i Danmark og Somalia ikke, at det må antages at virke særligt belastende for klageren, at hans opholdstilladelse inddrages, navnlig på grund af de hensyn, som er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren, i den tid han har opholdt sig lovligt i Danmark, ikke findes at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark i kraft af arbejdsforhold eller anden tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/60/mme
