Nævnet omgjorde i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-holdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstil-ladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger, etnisk ajuuran og muslim fra [en landsby i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia fryg-ter at blive slået ihjel, idet han er efterstræbt af al-Shabaab, som han flygtede fra. Klageren har vide-re henvist til, at han frygter indbyggerne i sin hjemegn, fordi han tilhører en mindretalsklan, og fordi hans lillebror en blevet hvervet til al-Shabaab, og nu er emir for fem til seks al-Shabaab medlemmer. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans far i sommeren 2012 blev opsøgt af al-Shabaab på familiens bopæl, da al-Shabaab ønskede at hverve farens sønner, og at han støttede al-Shabaab økonomisk. Da faren nægtede dette, forlod al-Shabaab bopælen og vendte tilbage efter omkring en time, i hvilken forbindelse de tog faren og klagerens to ældre brødre med. Al-Shabaab kørte dem ud til udkanten af byen, hvor de halshuggede faren og skød brødrene. Klageren har videre oplyst, at al-Shabaab efter en uge til ti dage vendte tilbage til bopælen, dels for at straffe klageren, dels for at hverve ham. Klageren blev anbragt i en fængselscelle, hvor han blev udsat for slag med nævner og geværkolber. Klageren flygtede om natten ud gennem vinduet i cellen, hvorefter han tog hjem til sin moster i Kismayo. Efter 10 dages ophold flygtede klageren med mosterens hjælp til Kenya med minibus og derfra videre mod Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Dan-marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at de ikke kunne afvise klagerens for-klaring om hans asylmotiv, idet han havde forklaret detaljeret og konsistent derom. Styrelsen lagde endvidere vægt på baggrundsoplysninger om, at klagerens hjemområde var kontrolleret af al-Shabaab. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, herunder sin forklaring om, at han i 2018 fik kontakt med sin mor og søster i Etiopien, og af disse blev gjort bekendt med, at hans lillebror var blevet hvervet til al-Shabaab og nu var blevet emir for fem til seks al-Shabaab medlemmer. Klageren har endvidere forklaret, at mange af naboerne i hans hjemby var medlemmer af al-Shabaab, og at det samme var tilfældet med de unge, som han spillede fodbold sammen med. Han har ikke ønsket at lade sig hverve til al-Shabaab, da han er uenig i deres ideologi, idet han ikke ønsker at slå ihjel. Flygtningenævnet finder at måtte lægge til grund, at klageren, som følge af brorens stilling i al-Shabaab, sammenholdt med at klagerens far og to brødre er blevet slået ihjel af al-Shabaab, og at klageren er flygtet fra al-Shabaab efter at være forsøgt tvangshvervet, fortsat må anses for at være særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i klagerens hjemområde finder Flygtninge-nævnet herefter, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren risike-rer konkret og individuel forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret] 2017, således at klageren fortsat har op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/58/mme
