Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunnimuslim af trosretning fra [mindre by] i regionen Gedo, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Ashraf, subklanen Hassan og sub-subklanen Sharif Sarman. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af [A’s] og [B’s] brødre, fordi hans bror havde slået enten [A] eller [B] ihjel og såret den anden. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge klagerens forklaring til grund, fordi den forekommer konsistent og selvoplevet. Herefter findes det sandsynliggjort at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, i form af risiko for blodhævn fra en dominerende klan. Klageren kan ikke antages at kunne opnå myndighedsbeskyttelse. Efter en konkret vurdering, og idet der på dette punkt ikke er oplyst om ændrede forhold, finder nævnet ikke at kunne henvise klageren til et internt flugtalternativ. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/52/CHA
