Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er fra [mindre by] i Middle Shabelle-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, underklanen Mudulood og subklanen Mobleyn Osman. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han var flygtet fra deres varetægt, som følge af at de ville rekruttere ham. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringerne på væsentlige punkter indeholder divergenser, ligesom det vurderes, at klageren forklarer afglidende eller slet ikke på de stillede spørgsmål. Det tilføjes, at klageren ikke har ønsket at udtale sig overhovedet om asylmotivet under inddragelsessamtalen ved Udlændingestyrelsen. Klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt flugten skete under et uledsaget toiletbesøg, mens vagterne sov, eller mens vagterne var optaget af andre opgaver. Han har ligeledes forklaret divergerende om den behandling han modtog efter at være blevet såret, idet han har forklaret, at han alene fik nødtørftig behandling hos en nabo, at han var på en lokal lægeklinik et par dage, eller han var i koma i en måned og var indlagt i flere måneder på et hospital i Mogadishu-området. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse fra al-Shabaab omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning for at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse vil udgøre en krænkelse af den Europæiske menneskerettighedskonvention artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foregående baggrundoplysninger finder Flygtningenævnet, at forholdene i det sydlige og centrale Somalia er forbedret siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, således at betingelserne for nu at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 nu er opfyldt. En inddragelse vurderes ikke at ville virke særligt belastende for klageren under hensyn til de momomenter der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/51/CHA
